Lov om buskørsel § 24
§ 24. Loven træder i kraft den 1. april 1978. §§ 1 og 4, stk. 1, 1. pkt., træder dog i kraft på et senere tidspunkt, der fastsættes af ministeren for offentlige arbejder.
Stk. 2. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter midlertidige regler om fremgangsmåden ved udstedelse af tilladelser i henhold til § 3, herunder om høring og afgørelse af uoverensstemmelser mellem den tilladelsesudstedende myndighed og de hørte instanser. Reglerne gælder, indtil § 4, stk. 1, 1. pkt., er trådt i kraft.
Stk. 3. Fra et tidspunkt, der fastsættes af ministeren for offentlige arbejder, ophæves lov om omnibuskørsel. Indtil lov om omnibuskørsel ophæves, udøves de beføjelser, som efter loven er tillagt hovedstadsområdets trafikråd, af hovedstadsrådet. Stk. 4. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at ophæve § 73, stk. 2, i lov nr. 363 af 13. juni 1973 om ændring af færdselsloven (hyrekørsel), som ændret ved lov nr. 310 af 19. juni 1974, og til at fastsætte nye regler for anvendelse af motorkøretøjer, godkendt til erhvervsmæssig befordring af flere end 9 personer, føreren medregnet, til hyrekørsel.
Kilde: Retsinformation.dk