§ Lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet · kapitel 5 af 6
Kapitel 5. – *Fælles bestemmelser.*
LOV nr 114 af 29/03/1978
§ 7. Uoverensstemmelser om planlægningen i henhold til § 2 og den indbyrdes fordeling af udgifterne i forbindelse med den fælleskommunale busvirksomheds drift i henhold til § 4, stk. 1, kan af hver af parterne indbringes for det i § 21 i lov om buskørsel nævnte persontrafikråd til endelig administrativ afgørelse.
Stk. 2. Uoverensstemmelser om fordelingen af kommunalbestyrelsernes 5 medlemsposter i det udvalg, der er nævnt i § 4, stk. 2, kan indbringes for persontrafikrådet til endelig administrativ afgørelse.
Stk. 3. Uoverensstemmelser om, hvorvidt DSB-tog, der alene forløber inden for 2 amtskommuner, skal optages på en plan i henhold til § 2, stk. 3, nr. 4, og forslag til køreplan i henhold til § 6, stk. 2, samt til takst- og billetteringssystem i henhold til § 6, stk. 2 eller 3, kan af hver af parterne indbringes for ministeren for offentlige arbejder, der efter indhentet udtalelse fra persontrafikrådet træffer endelig administrativ afgørelse i sagen.