Lov om handel med gødning og grundforbedringsmidler m. m. § 16
§ 16. Ordet tørv må kun anvendes som betegnelse eller indgå i betegnelsen for grundforbedringsmidler, der helt eller overvejende består af humificerede planterester og højst indeholder 10 vægtprocent renaske i tørstoffet.
Stk. 2. Tørveprodukter, der overvejende er dannet af sphagnumarter og højst indeholder 3 vægtprocent renaske i tørstoffet, skal betegnes sphagnum. Betegnelsen sphagnum må ikke anvendes for andre tørveprodukter.
Stk. 3. Tørveprodukter må kun sælges i findelingsgrader, hvis art og betegnelse fastsættes af landbrugsministeren, der også kan foreskrive, hvilke andre oplysninger der skal gives om tørveprodukter.
Stk. 4. Sælges varen i presset stand, skal rumfangangivelsen gælde den upressede vare bestemt efter en af ministeren fastsat metode.
Kilde: Retsinformation.dk