Lov om handel med gødning og grundforbedringsmidler m. m. § 14
§ 14. Typebetegnelsen for et grundforbedringsmiddel skal på tydelig måde angive varens art og oprindelse. For så vidt angår kalkningsmidler, skal geologisk oprindelse angives. I tvivlstilfælde kan kalkningsmidlet forelægges Danmarks geologiske undersøgelse, der fastsætter, hvilken geologisk oprindelse der skal angives. For så vidt angår tørveprodukter, skal for importerede varer oprindelseslandet angives, og for varer af dansk oprindelse skal produktionsstedet anføres. Ordet gødning må ikke indgå i eller anføres i forbindelse med betegnelsen.
Stk. 2. For grundforbedringsmidler, som er tilsat plantenæringsstoffer og/eller kalkningsmidler, skal angives samme oplysninger om indhold og egenskaber som for voksemedier.
Kilde: Retsinformation.dk