← Lov om overførelse af de af Samfundet og Hjemmet for Vanføre drevne ortopædiske hospitaler og afdelinger til amtskommunerne m.fl.

§ Lov om overførelse af de af Samfundet og Hjemmet for Vanføre drevne ortopædiske hospitaler og afdelinger til amtskommunerne m.fl. · kapitel 1 af 3

Kapitel 1. – *ALMINDELIGE BESTEMMELSER.*

LOV nr 276 af 08/06/1977

§ 1. De af Samfundet og Hjemmet for Vanføre drevne ortopædiske afdelinger med tilhørende ambulatorier på de amtskommunale sygehuse i Næstved, Odense, Sønderborg, Kolding, Holstebro og Ålborg overføres fra 1. januar 1978 til de amtskommuner, hvori de er beliggende. Overførelsen omfatter det til afdelingerne hørende inventar, instrumentarium, løsøre m.v.

Stk. 2. Overførslen sker vederlagsfrit for amtskommunerne.

§ 2. Det Samfundet og Hjemmet for Vanføre tilhørende Ortopædisk Hospital i Århus med tilhørende ambulatorium og funktionærbygning overføres til Århus amtskommune fra 1. januar 1978.

Stk. 2. Overførelsen omfatter matr. nr. 59 D, Århus købstads markjorder, bortset fra den herpå beliggende værkstedsbygning.

Stk. 3. Overførelsen omfatter det til hospitalet, ambulatoritet og funktionærbygningen hørende inventar, instrumentarium løsøre m.v. samt tekniske anlæg.

Stk. 4. Overførelsen sker vederlagsfrit for amtskommunen.

§ 3. Det Samfundet og Hjemmet for Vanføre tilhørende Ortopædisk Hospital i København med tilhørende ambulatorium samt klinik for cerebral parese og børneneurologi med tilhørende børnehave overføres til staten fra 1. januar 1978.

Stk. 2. Overførelsen omfatter en ca. 13.913 kvadratmeter stor parcel af matr. nr. 5614, Udenbys Klædebo kvarter, med de herpå værende bygninger bestående af hospital og ambulatorium og en ca. 6.250 kvadratmeter stor parcel af matr. nr. 5614, Udenbys Klædebo kvarter, med herpå værende bygninger bestående af en klinik for behandling af cerebral parese og børneneurologi med tilhørende børnehave.

Stk. 3. Overførelsen omfatter det til hospitalet, ambulatoriet, klinikken og børnehaven hørende inventar, instrumentarium, løsøre m.v. samt tekniske anlæg.

§ 4. Staten overtager fra 1. januar 1978 lån vedrørende de i §§ 2 og 3 nævnte hospitaler med et oprindeligt pålydende på 10.583.634 kr. Såfremt overtagelse ikke kan finde sted, afholder staten de løbende ydelser vedrørende disse lån.

Stk. 2. Staten refunderer Samfundet og Hjemmet for Vanføre de udgifter til nødvendige investeringer i inventar, instrumentarium, løsøre m.v., der er afholdt fra det tidspunkt, da det var klart, at overførelse af afdelingerne skulle finde sted til 1. januar 1978 med 3 mill. kr. I øvrigt ydes der ikke Samfundetr og Hjemmet for Vanføre godtgørelse for de i §§ 1-3 omhandlede overførelser.

§ 5. På de i §§ 1 og 2 nævnte institutioner ydes behandling m.v. fra 1. januar 1978 efter reglerne i lov om sygehusvæsenet. På den i § 3 nævnte institution ydes behandling m.v. fra 1. januar 1978 efter de for statslige sygehuse gældende regler.