Lov om DSB § 17

§ 17. Udelukket fra befordring er:

    1. stoffer og genstande, der efter bilag A til godsbefordringsreglementet er udelukket fra befordring,
    1. genstande, der på grund af deres omfang, vægt eller beskaffenhed ikke egner sig til den forlangte befordring under hensyn til banernes indretninger eller materiel.

Stk. 2. På visse betingelser modtages til befordring:

    1. stoffer og genstande, der er nævnt i bilag A til godsbefordringsreglementet, på de der anførte betingelser,
    1. genstande, hvis befordring på grund af deres omfang, vægt eller beskaffenhed frembyder særlige vanskeligheder. Befordringen sker på betingelser, der i hvert enkelt tilfælde fastsættes af DSB.

Stk. 3. Afsenderen skal erstatte ethvert tab, som DSB påføres, hvis han indleverer gods, der er udelukket fra eller kun på visse betingelser modtages til befordring, under urigtig, unøjagtig eller ufuldstændig betegnelse eller i strid med gældende sikkerhedsforskrifter.

Fragtbrev. Ansvar for angivelser i fragtbrevet. Fragttillæg.

Kilde: Retsinformation.dk