Lov om garantier til finansieringsinstitutter for virksomheder inden for håndværket og den mindre industri, handelen, vognmandserhvervet og andre serviceerhverv § 4
§ 4. Der nedsættes et tilsynsråd på tre medlemmer med den opgave at give indstilling om ydelse af statsgaranti og at rådgive handelsministeren i spørgsmål om finansieringsinstitutternes virksomhed.
Stk. 2. Rådets formand og dets to andre medlemmer beskikkes af handelsministeren for tre år ad gangen. Medlemmerne skal have henholdsvis økonomisk, administrativ og bankmæssig indsigt.
Stk. 3. Handelsministeren fastsætter rådets forretningsorden.
Kilde: Retsinformation.dk