Lov om statsgaranti for lån og rentetilskud til tørkeramte landmænd § 2

§ 2. For at opnå garanti for lån skal ansøgeren

    1. være ejer eller bruger af en landbrugsejendom,
    1. have erhvervet eller overtaget brugen af ejendommen før 1. august 1976,
    1. have kvæg- eller svinebesætning på ejendommen eller have kartofler som væsentlig salgsproduktion,
    1. i 1976 have haft et udbytte på ejendommen af korn, rodfrugter og græs, der er under 60 pct. af gennemsnittet af udbyttet af de nævnte afgrøder i 1973 og 1974, og
    1. af denne grund være kommet i økonomiske vanskeligheder.

Stk. 2. Når særlige grunde taler derfor, kan landbrugsministeren fravige den i stk. 1, nr. 4, fastsatte procentsats på 60,

    1. hvis ansøgeren første gang har erhvervet en landbrugsejendom den 1. januar 1971 eller senere, eller
    1. hvis ansøgeren er 45 år eller derunder og i tiden efter 1. januar 1974 har foretaget meget store investeringer inden for kvægsektoren.

Stk. 3. Når særlige grunde taler derfor, kan der ved beregningen af mindreudbyttet af høsten i 1976 tages hensyn til udbyttet af andre afgrøder end korn, rodfrugter og græs og til, at der er sket en væsentlig omlægning af ejendommens arealanvendelse.

Stk. 4. Hvis udbyttet af korn, rodfrugter og græs eller eventuelt af andre afgrøder, jfr. stk. 3, har været ekstraordinært lavt i 1973 eller 1974, kan gennemsnittet af udbyttet af disse afgrøder i 1972 og 1973 eller 1974 og 1975 lægges til grund ved beregningen af den i stk. 1 og stk. 2 nævnte nedgang i udbyttet i 1976.

Kilde: Retsinformation.dk