Lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. § 7
§ 7. Pante- og toldfogder kan træffe bestemmelse om fremstilling af skyldnere ved politiets foranstaltning efter reglerne i retsplejelovens § 494, stk. 2 og 3. Der kan uanset bestemmelsen i retsplejelovens § 494, stk. 3, træffes bestemmelse om fremstilling for at fremskaffe oplysning om skyldnerens arbejdsgiver til brug for lønindeholdelse.
Stk. 2. Bestemmelse efter retsplejelovens § 497, stk. 2, kan kun træffes af fogedretten.
Stk. 3. Pante- og toldfogder må ikke uden bemyndigelse fra fogedretten undersøge skyldnerens person.
Kilde: Retsinformation.dk