Lov om butikstid (lukkeloven) § 10
§ 10. Erhvervsdrivende, der overtræder §§ 1 og 3, straffes med bøde. Det samme gælder erhvervsdrivendes overtrædelse af vilkår og betingelser for tilladelser givet i medfør af loven.
Stk. 2. Den, der med kendskab til, at en butik henhører under en af de i § 3, stk. 1, opregnede butikker, leverer varer, som ikke er omfattet af butikkens tilladelige varesortiment, straffes med bøde.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab el. lign., kan bødeansvar pålægges virksomheden som sådan.
Stk. 4. Påtale finder kun sted efter begæring af de foreninger eller organisationer, som handelsministeren bemyndiger dertil.
Kilde: Retsinformation.dk