Næringslov. § 17

§ 17. Personer, der har bestået svendeprøve i et håndværksfag i henhold til lovgivningen om lærlingeforhold eller anden godkendt prøve i faget, har ret til at anvende betegnelsen »mester« i forbindelse med angivelse af det håndværksfag, hvori prøven er bestået. Handelsministeren kan tillade, at personer, som på anden måde har godtgjort at have tilsvarende håndværksfaglig færdighed, anvender sådan betegnelse.

Stk. 2. Betegnelsen »mester« i forbindelse med angivelse af et håndværksfag må kun anvendes af personer, som har ret hertil efter stk. 1.

Kilde: Retsinformation.dk