← Næringslov.

§ Næringslov. · kapitel 7 af 7

Kapitel 7. – *Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.*

LOV nr 601 af 10/12/1975

§ 28

Loven træder i kraft den 1. januar 1976.

Stk. 2. Følgende bestemmelser ophæves:

    1. Næringslov nr. 212 af 8. juni 1966 og
    1. anordning af 23. april 1817 om handelsberettigelse m.v.

§ 29. De i medfør af tidligere næringslove udstedte næringsadkomster, der er gældende ved lovens ikrafttræden, bevarer deres gyldighed.

§ 30. Rettigheder eller forpligtelser, der i anden lovgivning er knyttet til virksomhed betinget af næringsbrev som handlende, håndværker og industridrivende samt som speditør og vognmand, knyttes efter lovens ikrafttræden til næringens udøvelse.

§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg slot, den 10. december 1975.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

I Dronningens navn:

INGRID.

Dronning af Danmark.

Rigsforstander.

Erling Jensen.

Officielle noter

Ingen