§ Begravelsesloven · kapitel 1 af 5
Kapitel 1. – *Almindelige bestemmelser.*
LOV nr 346 af 26/06/1975
§ 1. Lig skal enten begraves eller brændes.
§ 2. Begravelse skal ske på folkekirkens kirkegårde eller andre af kirkeministeren godkendte gravpladser.
Stk. 2. Gravsætning i kirker eller dertil hørende gravkapeller eller krypter kan dog ske, hvor dette hidtil har været særlig hjemlet eller under særlige omstændigheder tillades af kirkeministeren.
§ 3. Ligbrænding skal ske i krematorier, der er godkendt af kirkeministeren.
Stk. 2. Asken skal nedsættes på en af de i § 2, stk. 1, nævnte begravelsespladser eller anbringes på et andet af kirkeministeren godkendt sted. Kirkeministeren kan dog tillade, at der forholdes med asken på anden sømmelig måde, når der foreligger et bestemt udtalt ønske herom fra afdøde.
§ 4. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om begravelse og ligbrænding.