Lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (Rigsrevisorloven) § 18
§ 18. Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger de beretninger, der er nævnt i § 17, til folketinget og vedkommende minister.
Stk. 2. Inden fire måneder efter statsrevisorernes fremsendelse af en beretning afgiver ministeren til statsrevisorerne en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til. Redegørelsen tilsendes samtidig rigsrevisoren, der inden en måned efter modtagelsen fremsender sine bemærkninger til statsrevisorerne. Redegørelserne og rigsrevisorens bemærkninger indgår i statsrevisorernes endelige betænkning til folketinget.
Kilde: Retsinformation.dk