Lov om levnedsmidler m.m. (Levnedsmiddelloven) § 49

§ 49. Statens levnedsmiddelinstitut rådgiver ministeren for forureningsbekæmpelse og andre myndigheder i toksikologiske og andre levnedsmiddelhygiejniske spørgsmål, navnlig vedrørende kemiske stoffer og forureninger i levnedsmidler og drikkevand. Ministeren kan henlægge andre opgaver til instituttet.

Stk. 2. Statens levnedsmiddelinstitut består af:

    1. en administrativ afdeling,
    1. en dokumentationsafdeling,
    1. et institut for levnedsmiddeltoksikologi m.v., der udfører levnedsmiddeltoksikologiske og dermed beslægtede eksperimentelle undersøgelser, og
    1. et centrallaboratorium for levnedsmiddelkontrol m.v., der er det centrale organ for den laboratoriemæssige kontrol fortrinsvis af kemisk-analytisk karakter med levnedsmidler og drikkevand m.v. Laboratoriet deles i afdelinger.

Stk. 3. Ministeren fastsætter et regulativ for statens levnedsmiddelinstitut.

Stk. 4. Ministeren fastsætter gebyrer for de undersøgelser, der foretages, og for rådgivende virksomhed, der udøves af instituttet til fordel for erhvervsvirksomheder, erhvervsorganistaioner og lignende.

Kilde: Retsinformation.dk