Lov om levnedsmidler m.m. (Levnedsmiddelloven) § 45

§ 45. Tilsynsmyndighederne, jfr. §§ 43 og 44, og personer, der af disse myndigheder er bemyndiget dertil, har adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler for at tilvejebringe oplysninger til brug for beslutninger i henhold til loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven.

Stk. 2. Politiet yder bistand hertil efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem ministeren for forureningsbekæmpelse og justitsministeren.

Stk. 3. Legitimation skal forevises.

Kilde: Retsinformation.dk