Lov om levnedsmidler m.m. (Levnedsmiddelloven) § 10

§ 10. Loven kommer ikke til anvendelse på levnedsmidler, der er fremstillet i udlandet og kun føres gennem landet som transitgods eller oplagres som transitgods under tilsynsmyndighedernes kontrol.

Stk. 2. Medmindre ministeren for forureningsbekæmpelse fastsætter andet, kommer loven også til anvendelse på levnedsmidler, der fra frilager eller transitoplag her i landet som forsyning føres til danske skibe og fly.

Stk. 3. Loven kommer ikke til anvendelse på levnedsmidler, der fremstilles i private husholdninger.

Stk. 4. Loven kommer ikke til anvendelse på tobak, jfr. dog § 14, stk. 7, eller på varer, der kun finder anvendelse som lægemidler.

Kilde: Retsinformation.dk