← Lov om tilvirkning og forhandling en gros m.m. af mejeriprodukter

§ Lov om tilvirkning og forhandling en gros m.m. af mejeriprodukter · kapitel 2 af 11

Kapitel 2. – *Almindelige bestemmelser.*

LOV nr 186 af 30/03/1973

§ 3

Forinden der fastsættes bestemmelser i medfør af loven, forhandler landbrugsministeren med De danske Mejeriers Fællesorganisation og andre landsomfattende organisationer, hvis interesser berøres af bestemmelserne. Hvis bestemmelserne berører områder, der henhører under ministeren for forureningsbekæmpelse eller andre ministre, forhandler ministeren tillige med vedkommende minister.

§ 4

Ud fra sundheds-, ernærings- eller kvalitetsmæssige hensyn, med henblik på overholdelsen af internationale forpligtelser eller for at fremme afsætningen kan landbrugsministeren fastsætte bestemmelser om: 1) produkternes sammensætning, behandling og beskaffenhed i øvrigt, 2) produkternes betegnelse og mærkning, 3) hvorledes det skal bedømmes, om de krav, der er opstillet i medfør af nr. 1 og 2, er opfyldt, 4) produkternes alder, form og størrelse, 5) emballagens beskaffenhed, 6) produkternes opbevaring og transport, 7) virksomhedernes bogføring over tilvirkning, køb og salg, og 8) hvilke tilsætningsstoffer, der må anvendes i mejeriprodukter til eksport.

§ 5

Ministeren kan fastsætte bestemmelser om, at der ved tilvirkning her i landet af de af denne lov omfattede produkter alene må anvendes mælk, der hidrører fra køer.

§ 6

landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om indretning, drift og hygiejne i virksomheder, der tilvirker, behandler eller opbevarer mejeriprodukter, samt fastsætte bestemmelser om personalets sundhedstilstand.

§ 7

Mejeriprodukter må ikke indeholde andet fedt og andre proteiner end mælkefedt og mælkeproteiner. Landbrugsministeren kan dog give tilladelse til afvigelser herfra. Ministeren kan endvidere bestemme, at der ved tilvirkning af fløde- og mælkeis må anvendes andre fedtstoffer end mælkefedt til iblanding i produkterne eller som overtræk på disse. Stk. 2. Tilvirkning og behandling af mejeriprodukter må ikke uden landbrugsministerens tilladelse foregå i lokaler, hvori der tillige behandles eller opbevares andre fedtstoffer eller andre proteiner end mælkefedt og mælkeproteiner, eller i lokaler, der står i umiddelbar forbindelse med disse.