Lov om kontrol med overholdelsen af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om monopoler og konkurrencebegrænsninger. (kontrolloven) § 2
§ 2. Anmoder Kommissionen monopoltilsynets direktorat om at foretage en kontrolundersøgelse i henhold til artikel 13 i forordning nr. 17/62 eller artikel 20 i forordning nr. 1017/68, kan direktoratet hos virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder
1. kontrollere bøger og andre forretningspapirer,
2. tage afskrifter eller lave ekstraktudskrifter af bøger og forretningspapirer,
3. kræve mundtlige forklaringer på stedet,
4. få adgang til virksomhedernes samtlige lokaler, grunde og transportmidler.
Stk. 2. Ved undersøgelsen skal der forevises en skriftlig fuldmagt fra direktoratet. Fuldmagten skal indeholde oplysning om Kommissionens anmodning og om kontrolundersøgelsens genstand og formål.
Stk. 3. Virksomhederne eller sammenslutningen har pligt til at underkaste sig kontrolundersøgelsen, hvis den foretages på grundlag af en kommissionsbeslutning.
Kilde: Retsinformation.dk