Kapitel VI – *Karteller og koncentrationer*

Artikel 65

• (1) Alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for virksomheders organisationer og alle former for samordnet praksis, som har til formål direkte eller indirekte at hindre, begrænse eller fordreje den normale konkurrence på det fælles marked, er forbudt, navnlig sådanne, som består i:
• a) fastsættelse eller bestemmelse af priser;
• b) begrænsning af eller kontrol med produktion, teknisk udvikling eller investeringer;
• c) opdeling af markeder, produkter, aftagere eller forsyningskilder.
• (2) For så vidt angår bestemte produkter, tillader Den Høje Myndighed dog aftaler om specialisering eller om fælles indkøb eller salg, hvis den finder,
• a) at denne specialisering eller disse fælles indkøb eller salg vil bidrage til en mærkbar forbedring af produktionen eller fordelingen af de nævnte produkter.
• b) at den pågældende aftale er væsentlig for at opnå disse virkninger uden at være af mere restriktiv karakter end dens formål kræver, og
• c) at aftalen ikke kan sætte de pågældende virksomheder i stand til at bestemme priserne på det fælles marked for en væsentlig del af de pågældende produkter, til at kontrollere eller indskrænke produktionen eller afsætningsmulighederne heraf, eller til at holde disse produkter uden for en egentlig konkurrence fra andre virksomheder på det fælles marked.

Hvis Den Høje Myndighed finder, at visse aftaler efter deres natur og virkninger er fuldstændigt analoge med de ovennævnte aftaler, navnlig under hensyn til anvendelsen af dette stykke på distributionsvirksomheder, tillader den ligeledes disse aftaler, når den konstaterer, at de opfylder samme betingelser.

Tilladelser kan gives på bestemte betingelser og for et begrænset tidsrum. I dette tilfælde fornyer Den Høje Myndighed tilladelsen en eller flere gange, når den finder, at forudsætningerne i litra a)-c) ovenfor fortsat er til stede på fornyelsestidspunktet.

Den Høje Myndighed tilbagekalder tilladelsen eller ændrer dens indhold, hvis den finder, at aftalen som følge af en ændring af forholdene ikke længere svarer til de ovenfor anførte forudsætninger, eller at de faktiske følger af denne aftale eller dens anvendelse strider mod forudsætningerne for meddelelsen af tilladelsen.

Beslutninger, hvorved en tilladelse gives, fornyes, ændres, afslås eller tilbagekaldes, samt begrundelserne herfor skal offentliggøres, uden at de i artikel 47, stk. 2, foreskrevne begrænsninger finder anvendelse i sådanne tilfælde.

• (3) I medfør af bestemmelserne i artikel 47 kan Den Høje Myndighed indhente alle oplysninger, der er nødvendige for at anvende denne artikel enten ved en særlig anmodning, der rettes til de pågældende, eller ved en forordning, der angiver arten af de aftaler, vedtagelser eller fremgangsmåder, der skal anmeldes for den.
• (4) Aftaler eller vedtagelser, der er forbudt i medfør af denne artikels stk. (1) er uden videre ugyldige og kan ikke påberåbes ved nogen domstol i Medlemsstaterne.

Under forbehold af adgang til at indbringe søgsmål for Domstolen har alene Den Høje Myndighed kompetence til at udtale sig om overensstemmelsen mellem de nævnte aftaler eller vedtagelser og bestemmelserne i denne artikel.

• (5) Virksomheder, som har indgået en aftale, der uden videre er ugyldig, eller som ved at benytte voldgift, konventionalbøder, boykot eller ethvert andet middel har anvendt eller forsøgt at anvende en sådan ugyldig aftale eller vedtagelse eller en aftale, hvortil godkendelse er blevet nægtet eller tilbagekaldt, eller som har opnået en tilladelse ved bevidst at fremsætte falske eller fordrejede oplysninger, eller som anvender fremgangsmåder, der strider mod bestemmelserne i stk. (1), kan af Den Høje Myndighed ikendes bøder eller tvangsbøder, der højst må være lig med det dobbelte af omsætningen for de produkter, som vedrøres af den aftale, vedtagelse eller fremgangsmåde, der strider mod bestemmelserne i dette stykke, dog således at det ovenfor fastsatte maksimum, når formålet har været at begrænse produktionen, den tekniske udvikling eller investeringerne, i tilfælde af bøder kan sættes op til 10 procent af de pågældende virksomheders årsomsætning og i tilfælde af tvangsbøder op til 20 procent af den daglige omsætning.

Artikel 66

• (1) Med forbehold af bestemmelserne i stk. (3), er enhver transaktion, som inden for de i artikel 79, stk. (1) nævnte områder direkte eller indirekte og foranlediget af en person eller virksomhed eller af en gruppe af personer eller virksomheder fører til en virksomhedskoncentration, hvoraf mindst een falder ind under artikel 80, betinget af Den Høje Myndigheds forhåndstilladelse uanset om transaktionen angår et og samme produkt eller forskellige produkter, eller gennemføres ved fusion, erhvervelse af aktier eller anparter, aktiver, lån, kontrakt eller anden form for kontrol. Med henblik på anvendelsen af de foranstående bestemmelser, fastsætter Den Høje Myndighed efter høring af Rådet i en forordning hvilke forhold, der udgør kontrol med en virksomhed.

• (2) Den Høje Myndighed giver den i foregående stykke omtalte tilladelse, hvis den finder, at den påtænkte transaktion, for så vidt angår det eller dem af de pågældende produkter, der hører under dens kompetence, ikke sætter vedkommende personer eller virksomheder i stand til:

• at bestemme priserne, at kontrollere eller indskrænke produktionen eller distributionen eller at hindre opretholdelsen af en egentlig konkurrence på en betydelig del af markedet for disse produkter;

• eller at unddrage sig de konkurrenceregler, der følger af anvendelsen af denne Traktat, navnlig ved at skabe en kunstig fortrinsstilling, som medfører en væsentlig fordel i adgangen til forsyningskilderne og afsætningsmarkederne.

Ved bedømmelsen af dette forhold skal Den Høje Myndighed i overensstemmelse med princippet om ikke-forskelsbehandling i artikel 4, litra b) tage hensyn til betydningen af de inden for Fællesskabet bestående virksomheder af samme art i det omfang, den finder dette berettiget for at undgå eller udligne de ulemper, der følger af ulige konkurrencevilkår.

Den Høje Myndighed kan gøre denne tilladelse afhængig af enhver betingelse, som den finder egnet til opnåelse af de i dette stykke nævnte mål.

Før Den Høje Myndighed udtaler sig om en transaktion, der vedrører virksomheder, hvoraf mindst een ikke falder ind under bestemmelserne i artikel 80, indhenter den den pågældende regerings kommentarer.

• (3) Den Høje Myndighed undtager fra kravet om forhåndstilladelse de former for transaktioner, som den, under hensyn til betydningen af de aktiver eller virksomheder, de angår, i forbindelse med arten af den koncentration, de bringer i stand, finder må være i overensstemmelse med de i stk. (2) krævede betingelser. Den forordning, der udstedes med virkning efter Rådets samstemmende udtalelse, fastsætter ligeledes de betingelser, som denne undtagelse er afhængig af.
• (4) Under forbehold af anvendelsen af artikel 47 over for de virksomheder, der hører under Den Høje Myndigheds kompetence, kan den enten ved en forordning, der udstedes efter høring af Rådet, og som nærmere angiver arten af de transaktioner, der skal anmeldes til Den Høje Myndighed, eller ved en særlig forespørgsel rettet til vedkommende i henhold til denne forordning, afkræve fysiske eller juridiske personer, der har erhvervet eller sammensluttet eller som skal erhverve eller sammenslutte de pågældende rettigheder eller aktiver, alle de oplysninger, som er nødvendige ved anvendelsen af denne artikel på transaktioner, der kunne have den i stk. (1) nævnte virkning.
• (5) Skulle der blive etableret en koncentration, som efter Den Høje Myndigheds mening er gennemført i strid med bestemmelserne i stk. (1), men ikke desto mindre opfylder de i stk. (2) fastsatte vilkår, betinger den godkendelsen af denne koncentration af, at de personer, som har erhvervet eller sammensluttet de pågældende rettigheder eller aktiver, indbetaler den i stk. (6), andet afsnit, omhandlede bøde, dog således at beløbet ikke må være mindre end halvdelen af det maksimalbeløb, der er fastsat i det omtalte afsnit, i tilfælde, hvor det tydeligt fremgår, at der skulle ansøges om tilladelse. I mangel af denne indbetaling anvender Den Høje Myndighed de herefter nævnte forholdsregler på koncentrationer, som findes retsstridige.

Skulle der blive etableret en koncentration, som efter Den Høje Myndigheds mening ikke kan opfylde de generelle eller særlige betingelser, der kræves for en tilladelse i henhold til stk. (2), konstaterer Den Høje Myndighed ved en begrundet beslutning den retsstridige karakter af denne koncentration og beordrer, efter at have givet de pågældende lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger, deling af de uretmæssigt sammensluttede virksomheder eller aktiver, eller ophør af den fælles kontrol, samt enhver anden forholdsregel, som den finder egnet til at genoprette den uafhængige drift af de pågældende virksomheder eller den uafhængige udnyttelse af de pågældende aktiver samt til at genindføre normale konkurrencevilkår. Enhver direkte interesseret har adgang til at indbringe en sag vedrørende disse beslutninger på de i artikel 33 fastsatte betingelser. Som afvigelse fra nævnte artikel har Domstolen i fuldt omfang kompetence til at afgøre, om den gennemførte transaktion har karakter af en koncentration i den betydning, som er angivet i denne artikels stk. (1) og i de i medfør af denne bestemmelse udstedte forordninger. Et sådant søgsmål har opsættende virkning. Det kan først anlægges, når de ovennævnte forholdsregler er truffet, medmindre Den Høje Myndighed samtykker i, at der anlægges en særlig sag i anledning af den beslutning, hvorved transaktionen erklæres for retsstridig.

Den Høje Myndighed kan til enhver tid og med forbehold af en eventuel gennemførelse af bestemmelserne i artikel 39, stk. 3, anvende eller foranledige anvendt foreløbige sikringsmidler, som den anser for nødvendige til varetagelse af konkurrerende virksomheders og trediemands interesser samt til at foregribe enhver handling, som kunne hindre iværksættelsen af dens beslutninger. Medmindre Domstolen træffer anden afgørelse, har søgsmål ingen opsættende virkning med hensyn til anvendelsen af disse foreløbige sikringsmidler.

Den Høje Myndighed tilstår de pågældende en rimelig frist til udførelse af dens beslutninger og kan i tilfælde af overskridelse ikende daglige tvangsbøder på indtil een promille af værdien af de pågældende rettigheder eller aktiver.

Opfylder de pågældende ikke deres forpligtelser, træffer Den Høje Myndighed desuden selv forholdsregler til gennemførelse og kan navnlig, for så vidt angår de virksomheder, som hører under dens kompetence, udsætte udøvelsen af de med de uretmæssigt erhvervede aktiver forbundne rettigheder, foranledige, at retsmyndighederne udnævner en bestyrer for disse aktiver, lade dem realisere ved tvangssalg under vilkår, der sikrer ejernes lovmæssige interesser, samt over for de fysiske eller juridiske personer, der ved den retsstridige transaktion har erhvervet de pågældende rettigheder eller aktiver, annullere retshandlinger, beslutninger, afgørelser eller vedtagelser fra de ledende organer i de virksomheder, som er undergivet en uretmæssigt oprettet kontrol.

Den Høje Myndighed er endvidere berettiget til at rette de nødvendige henstillinger til de pågældende Medlemsstater med henblik på inden for rammerne af Staternes lovgivning at opnå gennemførelsen af de i de foranstående afsnit fastsatte forholdsregler.

Den Høje Myndighed skal ved udøvelsen af sine beføjelser tage hensyn til rettigheder, der i god tro er erhvervet af trediemand.

• (6) Den Høje Myndighed kan ikende bøder op til et beløb af:

• 3 procent af værdien af de aktiver, som er blevet erhvervet eller sammensluttet eller skal erhverves eller sammensluttes, over for de fysiske eller juridiske personer, som har unddraget sig de i stk. (4) fastsatte forpligtelser;

• 10 procent af værdien af de erhvervede eller sammensluttede aktiver over for de fysiske eller juridiske personer, som har unddraget sig de i stk. (1) fastsatte forpligtelser, idet dette maksimalbeløb efter den tolvte måned fra transaktionens gennemførelse forhøjes med en fireogtyvendedel for hver måned, som yderligere er forløbet, indtil overtrædelsen konstateres af Den Høje Myndighed;

• 10 procent af værdien af de aktiver, som er blevet erhvervet eller sammensluttet eller skal erhverves eller sammensluttes, over for de fysiske eller juridiske personer, som ved hjælp af urigtige eller fordrejede oplysninger har opnået eller forsøgt at opnå ret til at benytte sig af bestemmelserne i stk. (2).

• 15 procent af værdien af de erhvervede eller sammensluttede aktiver over for de virksomheder, som hører under dens kompetence, og som har deltaget i eller medvirket til gennemførelsen af transaktioner, der strider mod bestemmelserne i denne artikel.

Personer, som er blevet pålagt de i dette stykke fastsatte sanktioner, har på de i artikel 36 fastsatte betingelser adgang til at indbringe sagen for Domstolen.

• (7) Hvis Den Høje Myndighed finder, at offentlige eller private virksomheder, som på markedet for et af de produkter, der hører under dens kompetence, indtager eller erhverver en retligt eller faktisk dominerende stilling, hvorved de på en væsentlig del af det fælles marked unddrages en egentlig konkurrence, benytter denne stilling til formål i strid med denne Traktat, retter den alle egnede henstillinger til disse virksomheder for at forhindre, at de udnytter deres stilling til disse formål. Efterkommes henstillingerne ikke på tilfredsstillende måde inden for en passende frist, fastsætter Den Høje Myndighed ved beslutninger, som udstedes i samråd med den pågældende regering, og i henhold til de i artiklerne 58, 59 og 64 omhandlede sanktioner, de priser og salgsbetingelser, den pågældende virksomhed skal anvende, eller opstiller fabrikations- eller leveringsprogrammer, som den skal udføre.