← Lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 1 til loven: Traktat om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber og tilhørende dokumenter (Fusionstraktaten) (* 1)

§ Lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 1 til loven: Traktat om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber og tilhørende dokumenter (Fusionstraktaten) (* 1) · kapitel 7 af 12

Kapitel II – *Meddelelser og passeersedler*

LOV nr 21176 af 11/10/1972

Artikel 6

Fællesskabernes institutioner skal med hensyn til deres tjenstlige meddelelser og forsendelse af alle deres dokumenter på enhver Medlemsstats område tilstås samme behandling, som den pågældende Stat tilstår diplomatiske repræsentationer.

Fællesskabernes institutioners tjenstlige korrespondance og andre tjenstlige meddelelser må ikke være genstand for censur.

Artikel 7

  • (1) Formændene for Fællesskabernes institutioner kan for disse institutioners medlemmer og ansatte udstede passeersedler, hvis form bestemmes af Rådet, og som skal anerkendes af Medlemsstaternes myndigheder som gyldig rejselegitimation. Disse passeersedler udstedes til tjenestemænd og andre ansatte i henhold til de betingelser, der er fastsat i vedtægten for tjenestemænd og i ansættelsesvilkårene for andre ansatte i Fællesskaberne.

Kommissionen kan indgå aftaler om anerkendelse af disse passeersedler som gyldig rejselegitimation på tredjelands område.

  • (2) Bestemmelserne i artikel 6 i Protokollen vedrørende privilegier og immuniteter for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab finder dog fortsat anvendelse på de medlemmer og andre ansatte i institutionerne, der ved denne Traktats ikrafttræden er i besiddelse af den i nævnte artikel omhandlede passeerseddel, indtil bestemmelserne i stk. (1) ovenfor tages i anvendelse.