← Lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 1 til loven: Traktat om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber og tilhørende dokumenter (Fusionstraktaten) (* 1)

§ Lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 1 til loven: Traktat om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber og tilhørende dokumenter (Fusionstraktaten) (* 1) · kapitel 12 af 12

Kapitel VII – *Almindelige bestemmelser*

LOV nr 21176 af 11/10/1972

Artikel 18

Privilegier, immuniteter og lettelser indrømmes Fællesskabernes tjenestemænd og øvrige ansatte udelukkende i Fællesskabernes interesse.

Enhver af Fællesskabernes institutioner skal ophæve den en tjenestemand eller anden ansat tilståede immunitet, såfremt den skønner, at ophævelse af immuniteten ikke strider mod Fællesskabernes interesser.

Artikel 19

Ved anvendelse af denne protokol handler Fællesskabernes institutioner i gensidig forståelse med de pågældende Medlemsstaters ansvarlige myndigheder.

Artikel 20

Artiklerne 12 - 15 og 18 finder anvendelse på Kommissionens medlemmer.

Artikel 21

Artiklerne 12 - 15 og 18 finder anvendelse på Domstolens dommere, generaladvokater, justitssekretær og assisterende referenter med forbehold af bestemmelserne i artikel 3 i Protokollerne om Domstolens Status vedrørende dommernes og generaladvokaternes fritagelse for retsforfølgning.

Artikel 22

Denne protokol finder ligeledes anvendelse på Den Europæiske Investeringsbank, på medlemmerne af dens organer, på dens personale og på de repræsentanter for Medlemsstaterne, der deltager i dens arbejde, dog med forbehold af bestemmelserne i protokollen om Bankens vedtægter.

Den europæiske Investeringsbank er i øvrigt fritaget for alle skatter og lignende afgifter i anledning af udvidelser af dens kapital, såvel som for de forskellige formaliteter, som måtte være forbundet hermed i det land, hvor den har sit sæde. Tilsvarende skal dens opløsning og likvidation heller ikke give anledning til nogen skatteopkrævning. Endelig skal Bankens og dens organers arbejde, for så vidt det udøves under de i vedtægterne fastlagte betingelser, ikke medføre pålæggelse af omsætningsafgifter.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Bruxelles, den ottende april nitten hundrede og femogtres.

Paul-Henri SPAAK

Kurt SCHMUCKER

Maurice COUVE de MURVILLE

Amintore FANFANI

Pierre WERNER

J. M.A. H. LUNS

SLUTAKT

DE BEFULDMÆGTIGEDE FOR

Hans Majestæt Belgiernes Konge, præsidenten for Forbundsrepublikken Tyskland, Præsidenten for Den Franske Republik, Præsidenten for Den Italienske Republik, Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luxembourg, Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene,

der den 8. april 1965 er trådt sammen i Bruxelles for at undertegne Traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber,

HAR VEDTAGET FØLGENDE TEKSTER:

Traktat om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber,

Protokol vedrørende privilegier og immuniteter for De Europæiske Fællesskaber.

Ved undertegnelsen af disse tekster har de befuldmægtigede:

  • meddelt De Europæiske Fællesskabers Kommission de i Bilag 1 anførte beføjelser,

  • taget Forbundsrepublikken Tysklands Regerings erklæring, der er anført i Bilag II, til efterretning.

TlL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne Slutakt.

Udfærdiget i Bruxelles, den ottende april nitten hundrede og femogtres.

Paul-Henri SPAAK

Kurt SCHMUCKER

Maurice COUVE de MURVILLE

Amintore FANFANI

Pierre WERNER

J. M. A. H. LUNS

Bilag I

Beføjelser for De Europæiske Fællesskabers Kommission

De Europæiske Fællesskabers Kommission får til opgave, inden for sit ansvarsområde, at træffe alle nødvendige forholdsregler til at gennemføre rationalisering af sine tjenester inden for en rimelig og forholdsvis kort frist, der ikke bør overskride et år. Til dette formål kan Kommissionen indhente alle egnede udtalelser. Kommissionen anmodes om regelmæssigt at aflægge beretning for Rådet, så dette kan følge gennemførelsen af den nævnte rationalisering.

Bilag II

Erklæring

FRA REGERINGEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND vedrørende anvendelsen på Berlin af Traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber samt af Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.

Regeringen for Forbundsrepublikken Tyskland forbeholder sig ret til ved deponeringen af sine ratifikationsdokumenter at erklære, at Traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber samt Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab finder tilsvarende anvendelse på Land Berlin.

AFGØRELSE

truffet af repræsentanterne for Medlemsstaternes Regeringer vedrørende den foreløbige placering af visse af Fællesskabernes institutioner og tjenester.

REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER

TRÆFFER,

UNDER HENVISNING TIL artikel 37 i Traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber, og

I BETRAGTNING AF, at der - uanset anvendelse af artikel 77 i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, artikel 216 i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, artikel 189 i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab og artikel 1, stk. 2, i Protokollen vedrørende vedtægterne for Den europæiske Investeringsbank - er anledning til, med henblik på at løse visse særlige problemer for Storhertugdømmet Luxembourg, ved oprettelsen af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber at etablere visse institutioners og tjenesters foreløbige arbejdssted i Luxembourg,

FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Luxembourg, Bruxelles og Strasbourg forbliver foreløbige tjenestesteder for Fællesskabernes institutioner.

Artikel 2

I månederne april, juni og oktober afholder Rådet sine møder i Luxembourg.

Artikel 3

Domstolen er fortsat placeret i Luxembourg. Ligeledes placeres i Luxembourg de dømmende myndigheder og lignende myndigheder, herunder de, der har kompetence til at gennemføre konkurrencereglerne, som enten består eller skal oprettes i henhold til Traktaterne om oprettelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab samt i medfør af overenskomster, der er afsluttet inden for Fællesskabernes rammer mellem Medlemsstater eller med tredjelande.

Artikel 4

Det Europæiske Parlaments Generalsekretariat og dets tjenester er fortsat placeret i Luxembourg.

Artikel 5

Den europæiske Investeringsbank placeres i Luxembourg, hvor dens ledende organer træder sammen og hele dens virksomhed udøves.

Denne bestemmelse gælder især med hensyn til udviklingen af den nuværende virksomhed, navnlig den, der sigtes til i artikel 130 i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, med hensyn til en eventuel udvidelse af denne virksomhed til andre områder og med hensyn til nye opgaver, som måtte blive overdraget Banken.

I Luxembourg placeres et forbindelseskontor mellem Kommissionen og Den europæiske Investeringsbank, især for at lette Den europæiske Udviklingsfonds forretninger.

Artikel 6

Det Monetære Udvalg træder sammen i Luxembourg og i Bruxelles.

Artikel 7

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs afdelinger for finansieringssager placeres i Luxembourg. Disse afdelinger omfatter Generaldirektoratet for Udlån og lnvestering såvel som den afdeling, der har til opgave at opkræve afgiften, samt de dertil hørende regnskabsafdelinger.

Artikel 8

I Luxembourg placeres et kontor for Fællesskabernes officielle publikationer, og hertil knyttes et fælles salgskontor og en afdeling for udarbejdelse af oversættelser på mellemlang eller lang sigt.

Artikel 9

Endvidere placeres følgende af Kommissionens afdelinger i Luxembourg:

  • a) det statistiske kontor og afdelingen for databehandling:
  • b) Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs og Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs afdelinger for sundhedsforskrifter og for arbejdssikkerhed:
  • c) Generaldirektoratet for Kundskabsformidling, Direktoratet for Sundhedsbeskyttelse, Det Europæiske Atomenergifællesskabs Direktorat for Sikkerhedskontrol, samt det nødvendige administrative og tekniske apparat.

Artikel 10

Medlemsstaternes regeringer er rede til at placere andre fællesskabsorganer og -afdelinger, især på det finansielle område, i Luxembourg eller overflytte sådanne dertil, for så vidt der sikres disse organer og afdelinger mulighed for at fungere bedst muligt.

Med dette mål for øje opfordrer de Kommissionen til hvert år at forelægge dem en beretning om den foreliggende situation vedrørende placeringen af Fællesskabernes organer og afdelinger og om mulighederne for i overensstemmelse med denne bestemmelse at træffe nye dispositioner under hensyn til, at Fællesskaberne skal kunne fungere bedst muligt.

Artikel 11

For at sikre, at Det europæiske Kul- og Stålfællesskab fungerer bedst muligt, opfordres Kommissionen til at foretage en gradvis og koordineret overflytning af de forskellige afdelinger, idet administrationsafdelingerne for kul- og stålmarkedet flyttes sidst.

Artikel 12

Med forbehold af ovenstående bestemmelser berører denne afgørelse ikke sådanne foreløbige arbejdssteder for De Europæiske Fællesskabers institutioner og tjenester, som er et resultat af regeringernes tidligere afgørelser, og heller ikke den ved oprettelsen af et fælles Råd og en fælles Kommission betingede omgruppering af tjenesterne.

Artikel 13

Denne afgørelse træder i kraft samme dag som Traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber.

Udfærdiget i Bruxelles, den ottende april nitten hundrede og femogtres.

Paul-Henri SPAAK

Kurt SCHMUCKER

Maurice COUVE de MURVILLE

Amintore FANFANI

Pierre WERNER

J. M. A. H. LUNS