Kapitel III – *Det økonomiske og sociale Udvalg*

Artikel 165

Der oprettes et rådgivende økonomisk og socialt Udvalg.

Udvalget sammensættes af repræsentanter for de forskellige grupper inden for det økonomiske og sociale liv.

Artikel 1661)

Antallet af medlemmer i Udvalget fastsættes som følger:

Belgien ............................ 12

Tyskland ........................... 24

Frankrig............................ 24

Italien ............................ 24

Luxembourg ......................... 5

Nederlandene ....................... 12

Udvalgets medlemmer beskikkes for fire år af Rådet ved enstemmig vedtagelse. Genbeskikkelse kan finde sted.

Udvalgets medlemmer har et personligt mandat, og de må ikke være bundet af nogen instruktion.

Artikel 167

• (1) Med henblik på beskikkelse af Udvalgets medlemmer tilstiller hver Medlemsstat Rådet en liste, der indeholder et antal kandidater, der er dobbelt så stort som det antal pladser, der er tildelt dens statsborgere.

Ved Udvalgets sammensætning skal der tages hensyn til nødvendigheden af at sikre de forskellige grupper inden for det økonomiske og sociale liv en passende repræsentation.

• (2) Rådet indhenter udtalelse fra Kommissionen. Det kan indhente udtalelser fra de europæiske organisationer, der repræsenterer de forskellige økonomiske og sociale sektorer, som berøres af Fællesskabets virksomhed.

Artikel 168

Udvalget vælger af sin midte sin formand og sit præsidium for et tidsrum af to år.

Det fastsætter sin forretningsorden: denne kræver Rådets enstemmige godkendelse.

Udvalget indkaldes af formanden efter Rådets eller Kommissionens anmodning.

Artikel 169

Udvalget kan opdeles i faglige sektioner.

De faglige sektioner arbejder inden for rammerne af Udvalgets almindelige kompetence. De kan ikke rådspørges uafhængigt af Udvalget.

Inden for Udvalget kan der iøvrigt nedsættes underudvalg, der om bestemte spørgsmål eller på bestemte områder udarbejder forslag til udtalelser, som forelægges Udvalget til overvejelse.

De nærmere retningslinjer for sammensætningen af de faglige sektioner og underudvalgene og for disses kompetence fastsættes i forretningsordenen.

Artikel 170

Rådet eller Kommissionen skal, i de tilfælde der er nævnt i denne Traktat, indhente udtalelse fra Udvalget. Disse institutioner kan rådspørge Udvalget i alle tilfælde, hvor de finder det hensigtsmæssigt.

Hvis Rådet eller Kommissionen finder det nødvendigt, giver de Udvalget en frist for fremsættelsen af dets udtalelse. Denne frist skal være på mindst ti dage efter det tidspunkt, da formanden har fået meddelelse herom. Efter fristens udløb kan sagen behandles, uanset at udtalelsen ikke foreligger.

Udvalgets og de faglige sektioners udtalelser samt et referat af forhandlingerne tilstilles Rådet og Kommissionen.

Noter

• 1. Ifølge art. 21 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 166, stk. 1 blive erstattet af følgende bestemmelse:

»Antallet af medlemmer i Udvalget fastsættes som følger:

Belgien........................................ 12

Danmark........................................ 9

Tyskland....................................... 24

Frankrig....................................... 24

Irland......................................... 9

Italien........................................ 24

Luxembourg..................................... 6

Nederlandene................................... 12

Norge.......................................... 9

Det forenede Kongerige......................... 24.«

FJERDE AFSNIT

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 171

• (1) Alle Fællesskabets indtægter og udgifter, bortset fra Agenturets og Fællesforetagendernes skal anslås for hvert regnskabsår og optages enten på driftsbudgettet eller på forsknings- og investeringsbudgettet.

På hvert budget skal indtægter og udgifter balancere.

• (2) Udgifter og indtægter for Agenturet, der drives på kommerciel basis, opføres i et afsnit for sig.

Vilkårene for ansættelsen, afviklingen og kontrollen vedrørende disse indtægter og udgifter fastsættes under iagttagelse af Agenturets vedtægter i et regnskabsregulativ, der udstedes i henhold til artikel 183.

• (3) Overslagene over indtægter og udgifter samt driftsregnskaber og status for Fællesforetagenderne for hvert regnskabsår forelægges for Kommissionen, Rådet og Forsamlingen i henhold til Foretagendernes vedtægter.

Artikel 172

• (1) Driftsbudgettets indtægter består, foruden af eventuelle andre løbende indtægter, af Medlemsstaternes finansielle bidrag, der beregnes efter følgende fordelingsnøgle:

  Belgien ........................... 7,9

  Tyskland........................... 28

  Frankrig .......................... 28

  Italien ........................... 28

  Luxembourg ........................ 0,2

  Nederlandene ...................... 7,9

• (2) Forsknings- og investeringsbudgettets indtægter består, foruden af eventuelle andre indtægter, af Medlemsstaternes finansielle bidrag, der beregnes efter følgende fordelingsnøgle:

  Belgien ........................... 9,9

  Tyskland........................... 30

  Frankrig .......................... 30

  Italien ........................... 23

  Luxembourg ........................ 0,2

  Nederlandene ...................... 6,9

• (3) Fordelingsnøglerne kan ændres af Rådet med enstemmighed.

• (4) Lån til finansiering af forskning eller investering optages på vilkår, der fastsættes af Rådet; dette træffer sin afgørelse i henhold til artikel 177, stk. (5).

Fællesskabet kan optage lån på en Medlemsstats kapitalmarked under iagttagelse af lovgivningens bestemmelser om indenrigs låntagning eller, i mangel af sådanne bestemmelser i en Medlemsstat, når denne Medlemsstat og Kommissionen efter forhandling er nået til enighed om det påtænkte lån.

Samtykke fra Medlemsstatens kompetente myndigheder kan ikke nægtes, medmindre alvorlige forstyrrelser på denne Stats kapitalmarked kan befrygtes.

Artikel 173

Medlemsstaternes finansielle bidrag i henhold til artikel 172 kan helt eller delvis erstattes af udbyttet af afgifter, som Fællesskabet opkræver i Medlemsstaterne.

Med henblik herpå forelægger Kommissionen Rådet forslag angående ligningsgrundlaget, fremgangsmåden ved fastlæggelsen af procentsatsen og vilkårene for opkrævningen vedrørende disse afgifter.

Efter at have indhentet Forsamlingens udtalelse om disse forslag kan Rådet med enstemmighed herom fastsætte bestemmelser, som det henstiller til Medlemsstaterne at vedtage i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Artikel 174

• (1) De på driftsbudgettet opførte udgifter omfatter navnlig:
• a) administrationsudgifter,
• b) udgifter vedrørende sikkerhedskontrol og beskyttelse af sundheden.
• (2) De på forsknings- og investeringsbudgettet opførte udgifter omfatter navnlig:
• a) udgifter vedrørende udførelsen af Fællesskabets forskningsprogram,
• b) eventuelle andele i Agenturets kapital og i dets investeringsudgifter,
• e) udgifter vedrørende udstyr til undervisningsanstalter,
• d) eventuel deltagelse i Fællesforetagenderne og i visse fælles projekter.

Artikel 175

De i driftsbudgettet anførte udgifter bevilges for et regnskabsår ad gangen, medmindre andet er fastsat i det i medfør af artikel 183 udfærdigede regnskabsregulativ.

På de betingelser, der fastsættes i medfør af artikel 183, kan bevillinger, som ikke er beregnet til dækning af personaleudgifter, og som ikke er udnyttede ved regnskabsårets udløb, overføres, men kun til det følgende regnskabsår.

Bevillingerne til driftsudgifter opdeles i hovedkonti efter udgifternes art eller formål og opdeles yderligere i det omfang, det er nødvendigt, i overensstemmelse med et i medfør af artikel 183 udstedt regnskabsregulativ.

Forsamlingens, Rådets, Kommissionens og Domstolens udgifter opføres i særskilte afsnit i budgettet, dog således at en særlig ordning kan gennemføres for visse fælles udgifter.

Artikel 176

• (1) Med forbehold af de begrænsninger, der følger af de programmer eller udgiftsbeslutninger, hvortil der i henhold til denne Traktat kræves enstemmighed i Rådet, omfatter de midler, der vedrører forsknings- og investeringsudgifterne:
• a) bevillinger til at indgå forpligtelser, der dækker et regnskabsområde, som udgør en særskilt enhed og danner et sammenhængende hele;
• b) bevillinger til udbetalinger, der udgør den øverste grænse for de udgifter, som hvert år kan afholdes til dækning af de forpligtelser, der er indgået i henhold til litra a).
• (2) En oversigt over forfaldsterminer for de indgåede forpligtelser og betalinger vedlægges som bilag til det dertil svarende budgetforslag, der er stillet af Kommissionen.
• (3) Bevillingerne til forsknings- og investeringsudgifterne opdeles i hovedkonti efter udgifternes art eller formål og opdeles yderligere i det omfang, det er nødvendigt, i overensstemmelse med det i medfør af artikel 183 udstedte regnskabsregulativ.
• (4) Uudnyttede betalingsbevillinger overføres til det følgende regnskabsår efter Kommissionens beslutning, medmindre andet besluttes af Rådet.

Artikel 1771)

• (1) Regnskabsåret løber fra den 1. januar til den 31. december.
• (2) Hver af Fællesskabets institutioner opstiller et overslag over sine udgifter til admini-

Noter

• 1. Ifølge art. 7 og 8 i Budgettraktaten er art, 177 erstattet og suppleret af følgende bestemmelser:

»Artikel 177

• (1) Regnskabsåret løber fra den 1. januar til den 31. december,

Udtrykket »budget« i denne artikels forstand omfatter driftsbudgettet såvel som forsknings- og investeringsbudgettet.

• (2) Hver af Fællesskabets institutioner opstiller inden den 1. juli et overslag over sine udgifter. Kommissionen sammenfatter disse overslag i et foreløbigt budgetforslag. Den føjer hertil en udtalelse, der kan indeholde afvigende overslag.

Dette foreløbige forslag indeholder et overslag over indtægterne og et overslag over udgifterne.

• (3) Kommissionen forelægger Rådet det foreløbige budgetforslag senest den 1. september i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.

Når Rådet påtænker at fravige det foreløbige forslag, indhenter det en udtalelse fra Kommissionen og i givet fald fra de andre interesserede institutioner.

Rådet vedtager budgetforslaget med kvalificeret flertal og oversender det til Forsamlingen.

• (4) Budgetforslaget skal forelægges Forsamlingen senest den 5. oktober i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.

Forsamlingen har ret til med et flertal af sine medlemmers stemmer at ændre budgetforslaget og til med absolut flertal af de afgivne stemmer at foreslå Rådet ændringer i forslaget vedrørende de udgifter, der er en nødvendig følge af Traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne.

Hvis Forsamlingen inden femogfyrre dage efter forelæggelsen af budgetforslaget har godkendt dette, er budgettet endeligt vedtaget. Hvis Forsamlingen inden for denne frist hverken har ændret budgetforslaget eller foreslået nogen ændring af dette, betragtes budgettet som endeligt vedtaget.

Såfremt Forsamlingen inden udløbet af denne frist har vedtaget ændringer eller stillet ændringsforslag, oversendes budgetforslaget til Rådet i den ændrede form eller ledsaget af ændringsforslag.

Fodnote 1) fortsat

• (5) Efter at Rådet har drøftet det nævnte budgetforslag med Kommissionen og i givet fald med de andre interesserede institutioner. kan det med kvalificeret flertal modificere enhver af de af Forsamlingen vedtagne ændringer og med samme flertal træffe afgørelse angående Forsamlingens ændringsforslag. Budgetforslaget ændres i overensstemmelse med de ændringsforslag, Rådet har godkendt.

Har Rådet ikke inden femten dage efter forelæggelsen af det nævnte budgetforslag modificeret nogen af de ændringer, Forsamlingen har vedtaget, og har det godkendt Forsamlingens ændringsforslag, betragtes budgettet som endeligt vedtaget. Rådet meddeler Forsamlingen, at det ikke har modificeret nogen af ændringerne, og at det har godkendt ændringsforslagene.

Har Rådet inden udløbet af denne frist modificeret en eller flere af de ændringer, Forsamlingen har vedtaget, eller har det ikke godkendt Forsamlingens ændringsforslag, oversendes budgetforslaget påny til Forsamlingen. Rådet gør denne bekendt med udfaldet af sine rådslagninger.

• (6) Når Forsamlingen er blevet underrettet om udfaldet af behandlingen af sine ændringsforslag, træffer den inden femten dage efter forelæggelsen af det nævnte budgetforslag med et flertal af sine medlemmers stemmer og med tre femtedele af de afgivne stemmer afgørelse angående Rådets modifikationer af de af Forsamlingen foretagne ændringer og vedtager derved budgettet. Har Forsamlingen ikke truffet nogen afgørelse inden udløbet af denne frist, betragtes budgettet som endeligt vedtaget.
• (7) Når den i denne artikel foreskrevne behandling er afsluttet, fastslår Forsamlingens formand, at budgettet er endeligt vedtaget.
• (8) For samtlige udgifter, der ikke er en nødvendig følge af Traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne, fastsættes hvert år en maksimalsats for forhøjelse i forhold til udgifter af samme art i det løbende regnskabsår.

Efter høring af Udvalget for konjunkturpolitik og af Udvalget for budgetpolitik, fastslår Kommissionen denne maksimalsats således, som den fremgår af:

• udviklingen inden for Fællesskabet af bruttonationalproduktet i faste priser,

• den gennemsnitlige ændring i Medlemsstaternes budgetter

og

• udviklingen af leveomkostningerne i løbet af det sidste regnskabsår.

Om maksimalsatsen skal der inden den 1. maj gives meddelelse til alle Fællesskabets institutioner. Disse er pligtige at rette sig efter den under budgetbehandlingen, dog med forbehold af bestemmelserne i dette stykkes fjerde og femte afsnit.

Er den forhøjelsessats, der følger af det budgetforslag, som Rådet har udarbejdet, med hensyn til sådanne udgifter, som ikke er en nødvendig følge af Traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne, større end halvdelen af maksimalsatsen, kan Forsamlingen, ved udøvelsen af sin ret til at foretage ændringer, yderligere forhøje det samlede beløb for sådanne udgifter med op til halvdelen af maksimalsatsen.

Når i ganske særlige tilfælde Forsamlingen, Rådet eller Kommissionen finder, at Fællesskabernes virksomhed nødvendiggør en forhøjelse udover den sats, der er fastlagt ved den i dette stykke foreskrevne fremgangsmåde, kan der fastsættes en anden sats ved aftale mellem Rådet, hvis afgørelse træffes med kvalificeret flertal, og Forsamlingen, hvis afgørelse træffes med et flertal af dens medlemmers stemmer og med tre femtedele af de afgivne stemmer.

• (9) Hver institution udøver de beføjelser, der tilkommer den i henhold til denne artikel, under iagttagelse af bestemmelserne i Traktaten og af de i medfør af denne udstedte retsakter, navnlig af dem, der vedrører Fællesskabernes egne midler og ligevægten mellem indtægter og udgifter.'

»Artikel 177 a

Som undtagelser fra artikel 177 gælder for budgetter vedrørende regnskabsårene indtil regnskabsåret 1975 følgende bestemmelser:

• (1) Regnskabsåret løber fra den 1. januar til den 31. december.

Udtrykket »budget« i denne artikels forstand omfatter driftsbudgettet såvel som forsknings- og investeringsbudgettet.

• (2) Hver af Fællesskabets institutioner opstiller inden den 1. juli et overslag over sine udgifter. Kommissionen sammenfatter disse overslag i et foreløbigt budgetforslag. Den føjer hertil en udtalelse, der kan indeholde afvigende overslag.

Dette foreløbige forslag indeholder et overslag over indtægterne og et overslag over udgifterne.

• (3) Kommissionen forelægger Rådet det foreløbige budgetforslag senest den 1. september i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.

Når Rådet påtænker at fravige det foreløbige forslag, indhenter det en udtalelse fra Kommissionen og i givet fald fra de andre interesserede institutioner.

Rådet vedtager budgetforslaget med kvalificeret flertal og oversender det til Forsamlingen.

• (4) Budgetforslaget skal forelægges Forsamlingen senest den 5. oktober i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.

Forsamlingen har ret til at foreslå Rådet ændringer i budgetforslaget.

Hvis Forsamlingen inden femogfyrre dage efter forelæggelsen af budgetforslaget har godkendt dette, eller den ikke har foreslået ændringer til det, betragtes budgettet som endeligt vedtaget.

Hvis Forsamlingen inden udløbet af denne frist har stillet ændringsforslag, oversendes budgetforslaget med tilhørende ændringsforslag til Rådet.

Fodnote 1) fortsat:

• (5) Efter at Rådet har drøftet det nævnte budgetforslag med Kommissionen, og i givet fald med de andre interesserede institutioner, vedtager det inden tredive dage efter forelæggelsen af dette forslag budgettet i overensstemmelse med følgende bestemmelser.

Hvis en af Forsamlingen foreslået ændring ikke fører til nogen forhøjelse af det samlede udgiftsbeløb for en institution, især når en eventuelt af ændringen følgende udgiftsforhøjelse udtrykkeligt udlignes ved et eller flere ændringsforslag, der medfører en tilsvarende nedsættelse af udgifterne, kan Rådet med kvalificeret flertal forkaste dette ændringsforslag. Træffes ingen beslutning om at forkaste ændringsforslaget, er det godkendt.

Hvis en af Forsamlingen foreslået ændring fører til forhøjelse af det samlede udgiftsbeløb for en institution, skal Rådet, for at godkende ændringsforslaget, træffe afgørelse med kvalificeret flertal.

Hvis Rådet i henhold til andet eller tredje afsnit i dette stykke har forkastet eller ikke har godkendt et ændringsforslag, kan det med kvalificeret flertal enten bibeholde det i budgetforslaget opførte beløb eller fastsætte et andet beløb.

• (6) Når den i denne artikel foreskrevne behandling er afsluttet, fastslår Rådets formand, at budgettet er endeligt vedtaget.
• (7) Hver institution udøver de beføjelser, der tilkommer den i henhold til denne artikel under iagttagelse af bestemmelserne i Traktaten og i de af medfør af denne udsendte retsakter, navnlig af dem, der vedrører Fællesskabernes egne midler og ligevægten mellem indtægter og udgifter.'

Noter slut

strative formål. Kommissionen sammenfatter disse overslag i et foreløbigt forslag til driftsbudget. Den føjer hertil en udtalelse, der kan indeholde afvigende overslag. Den udarbejder desuden et foreløbigt budgetforslag vedrørende forskning og investeringer.

Kommissionen forelægger Rådet de foreløbige budgetforslag senest den 30. september i året, der ligger forud for det, budgetforslagene vedrører.

Når Rådet påtænker at fravige de foreløbige forslag, indhenter det udtalelse fra Kommissionen og i givet fald fra andre interesserede institutioner.

• (3) Rådet vedtager budgetforslagene med kvalificeret flertal og oversender dem til Forsamlingen.

Budgetforslagene skal forelægges Forsamlingen senest den 31. oktober i det år, der ligger forud for det, budgetforslagene vedrører.

Forsamlingen kan foreslå Rådet ændringer i budgetforslagene.

• (4) Hvis Forsamlingen inden en måned efter budgetforslagenes forelæggelse har godkendt disse eller ingen udtalelse har afgivet til Rådet, betragtes budgetforslagene som endeligt vedtaget.

Såfremt Forsamlingen inden udløbet af denne frist har stillet ændringsforslag, oversendes de ændrede budgetforslag til Rådet. Dette forhandler derom med Kommissionen og i givet fald med andre interesserede institutioner, og vedtager budgettet endeligt med kvalificeret flertal, dog med forbehold af de begrænsninger, der følger af de programmer eller udgiftsbeslutninger, hvortil der i henhold til denne Traktat kræves enstemmighed i Rådet.

• (5) Ved afstemning om forsknings- og investeringsbudgettet, tildeles rådsmedlemmernes stemmer følgende vægt:

  Belgien ............................ 9

  Tyskland ........................... 30

  Frankrig............................ 30

  Italien ............................ 23

  Luxembourg ......................... 1

  Nederlandene ....................... 7

Til en afgørelse kræves mindst 67 stemmer.

Artikel 178

Såfremt driftsbudgettet ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, kan der i henhold til bestemmelserne i det i medfør af artikel 183 udstedte regnskabsregulativ på grundlag af hver hovedkonto eller anden inddeling afholdes månedlige udgifter på indtil en tolvtedel af det forrige regnskabsårs bevillinger, dog således at Kommissionen højst kan råde over beløb svarende til en tolvtedel af de beløb, der er opført i det budgetforslag, som er under udarbejdelse.

Såfremt forsknings- og investeringsbudgettet ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, kan der i henhold til bestemmelserne i det i medfør af artikel 183 udstedte regnskabsregulativ på grundlag af hver hovedkonto eller anden deling afholdes månedlige udgifter på indtil en tolvtedel af de bevillinger, der svarer til årsoverslagene i oversigten over forfaldstider for de betalinger, der vedrører tidligere bevillinger til at indgå forpligtelser.

Under forudsætning af, at de øvrige betingelser i stk. 1 og 2 iagttages, kan Rådet med kvalificeret flertal tillade udgifter, der overstiger denne tolvtedel, dog med forbehold af de begrænsninger, der følger af de programmer eller udgiftsbeslutninger, hvortil der kræves enstemmighed i Rådet i henhold til denne Traktat.

Hver måned indbetaler Medlemsstaterne foreløbigt og i overensstemmelse med de for det foregående regnskabsår fastlagte fordelingsnøgler de bidrag, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 179

Inden for rammerne af de givne bevillinger og i overensstemmelse med bestemmelserne i det i medfør af artikel 183 udstedte regnskabsregulativ gennemfører Kommissionen budgetterne på eget ansvar.

Regulativet fastsætter særlige retningslinjer for institutionernes medvirken ved afholdelsen af egne udgifter.

Med de begrænsninger og på de betingelser, der fastsættes i det i medfør af artikel 183 udstedte regnskabsregulativ, kan Kommissionen inden for hvert budgets rammer overføre bevillinger dels fra en hovedkonto til en anden hovedkonto, dels fra en underkonto til en anden underkonto.

Artikel 1801)

Regnskaberne over samtlige indtægter og udgifter på hvert budget revideres af en kontrolkommission, der består af revisorer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og i hvilken en af revisorerne fører forsædet. Antallet af revisorer fastsættes af Rådet med enstemmighed. Revisorerne og kontrolkommissionens formand udpeges med enstemmighed af Rådet for et tidsrum af fem år. Deres vederlag fastsættes af Rådet med kvalificeret flertal.

Ved revisionen, der foretages på grundlag af regnskabsbilagene og om fornødent ved undersøgelser på stedet, konstaterer kontrolkommissionen indtægternes og udgifternes lovlighed og formelle rigtighed og sikrer sig, at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig. Efter hvert regnskabsårs udløb udarbejder kontrolkommissionen en beretning, som vedtages af et flertal af dens medlemmer.

Kommissionen forelægger hvert år Rådet og Forsamlingen regnskabet vedrørende anvendelsen af hvert af budgetternes poster i det forløbne regnskabsår, tillige med kontrolkommissionens beretning. Den forelægger endvidere en oversigt over Fællesskabets aktiver og passiver.

Rådet meddeler med kvalificeret flertal Kommissionen sin godkendelse af regnskabet. Det underretter Forsamlingen om sin beslutning.

Artikel 181

Budgetterne og den i artikel 171, stk. (1) og (2), omhandlede finansieringsplan for Agenturet opstilles i den regningsenhed, der fastsættes i det i medfør af artikel 183 udstedte regnskabsregulativ.

De i artikel 172 omhandlede bidrag stiller Medlemsstaterne til rådighed for Fællesskabet i deres egen valuta.

De fra disse bidrag hidrørende disponible midler deponeres i Medlemsstaternes statskasser eller i institutter udpeget af Medlemsstaterne. Under deponeringen bevarer disse midler den værdi, der svarer til den på deponeringstidspunktet gældende parikurs i forhold til den i stk. 1 nævnte regningsenhed.

De nævnte disponible midler kan anbringes på betingelser, som Kommissionen aftaler med den pågældende Medlemsstat.

Artikel 182

• (1) Under forudsætning af, at Kommissionen underretter de kompetente myndigheder i de pågældende Medlemsstater, kan den overføre sine tilgodehavender i en Medlemsstats valuta til en anden Medlemsstats valuta i det omfang, det er påkrævet for at kunne anvende disse tilgodehavender til de i denne Traktat fastsatte formål. Hvis Kommissionen har disponible tilgodehavender eller tilgodehavender, der kan frigøres, i de valutaer, den har brug for, skal den så vidt muligt undgå at foretage sådanne overførsler.
• (2) Kommissionen står i forbindelse med hver Medlemsstat gennem en af Medlemsstaten udpeget myndighed. Ved gennemførelsen af sine finansielle transaktioner anvender den den pågældende Medlemsstats seddelbank eller et andet af Medlemsstaten godkendt pengeinstitut.

Note

• 1. Ifølge art. 9 i Budgettraktaten erstattes sidste stykke i art. 180 af følgende bestemmelse:

»Rådet og Forsamlingen meddeler Kommissionen godkendelse vedrørende forvaltningen af hvert af budgetterne. Med henblik herpå gennemgås kontrolkommissionens beretning først af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, og derefter af Forsamlingen. Kommissionen opnår først godkendelse, når Rådet og Forsamlingen har truffet afgørelse.«

• (3) Med hensyn til udgifter, som Fællesskabet skal afholde i en tredjestats valuta, forelægger Kommissionen Rådet, inden budgetterne fastlægges endeligt, en oversigt over de indtægter og udgifter, som skal ske i de forskellige valutaer.

Denne oversigt godkendes af Rådet med kvalificeret flertal. Den kan i løbet af regnskabsåret ændres under iagttagelse af samme fremgangsmåde.

• (4) Overdragelse til Kommissionen af tredjelandes valuta, som er nødvendig for at afholde udgifter, der er optaget på den i stk. (3) omhandlede oversigt, påhviler Medlemsstaterne i overensstemmelse med de i artikel 172 fastsatte fordelingsnøgler. Overdragelse til Medlemsstaterne af tredjelandes valuta, som er oppebåret af Kommissionen, sker efter samme fordelingsnøgler.
• (5) Kommissionen kan frit disponere over tredjelandes valuta, der hidrører fra lån, den har optaget i disse lande.
• (6) Ved enstemmig beslutning kan Rådet på forslag af Kommissionen helt eller delvis anvende de valutabestemmelser, der omhandles i de foregående stykker, på Agenturet og på Fællesforetagenderne og eventuelt tillempe dem efter disse organers behov.

Artikel 183

På forslag af Kommissionen skal Rådet med enstemmighed:

• a) udstede regnskabsregulativer, som navnlig fastlægger de nærmere retningslinjer for opstillingen og gennemførelsen af budgetterne, herunder Agenturets, samt for regnskabsaflæggelsen og revisionen,
• b) fastsætte de retningslinjer og den fremgangsmåde, efter hvilke Medlemsstaternes bidrag skal stilles til rådighed for Kommissionen,
• c) fastlægge reglerne for de anvisningsberettigedes og regnskabsførernes ansvar og organisere kontrollen med disse.

FEMTE AFSNIT

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 184

Fællesskabet har status som juridisk person.

Artikel 185

Fællesskabet har i hver Medlemsstat den videstgående rets- og handleevne, som vedkommende Stats lovgivning tillægger juridiske personer; det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager. I denne henseende repræsenteres det af Kommissionen.

Artikel 1861)

I samarbejde med Kommissionen og efter høring af de øvrige interesserede institutioner udfærdiger Rådet med enstemmighed vedtægten for tjenestemændene og ansættelsesvilkårene for Fællesskabets øvrige ansatte.

Efter udgangen af det fjerde år efter denne Traktats ikrafttræden kan Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af de øvrige interesserede institutioner med kvalificeret flertal ændre denne vedtægt og disse ansættelsesvilkår.

Artikel 187

Med henblik på gennemførelsen af de opgaver, der er overdraget den, kan Kommissionen med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat af Rådet i overensstemmelse med denne Traktats bestemmelser, indhente alle nødvendige oplysninger og foretage de nødvendige undersøgelser.

Artikel 188

Fællesskabets ansvar i kontraktsforhold bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

For så vidt angår ansvar uden for kontraktsforhold skal Fællesskabet i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for Medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af dets institutioner eller af dets ansatte under udøvelsen af deres hverv.

De ansattes Personlige ansvar over for Fællesskabet fastsættes i den vedtægt eller i de ansættelsesvilkår, der gælder for dem.

Artikel 189

Hjemstedet for Fællesskabets institutioner fastlægges ved overenskomst mellem Medlemsstaternes regeringer.

Artikel 190

Med forbehold af de i Domstolens procesreglement fastsatte bestemmelser fastlægger Rådet med enstemmighed den ordning, der skal gælde for Fællesskabets institutioner på det sproglige område.

Artikel 1912)

På de i en særlig Protokol fastlagte betingelser nyder Fællesskabet på Medlemsstaternes områder de for opfyldelsen af sine opgaver nødvendige privilegier og immuniteter.

Artikel 192

Medlemsstaterne træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, som følger af denne Traktat, eller af retsakter foretaget af Fællesskabets institutioner. De letter Fællesskabet gennemførelsen af dets opgaver.

De afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der er egnede til at bringe virkeliggørelsen af denne Traktats målsætning i fare.

Artikel 193

Medlemsstaterne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne Traktat afgjort på anden måde end fastsat i Traktaten.

Noter

• 1. Ifølge art. 24 stk. (2) i Fusionstraktaten er art. 186 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 24 stk. (1) afsnit 2.
• 2. Ifølge art. 28 i Fusionstraktaten er art. 191 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 28 stk. 1.

Artikel 194

• (1) Medlemmerne af Fællesskabets institutioner, medlemmerne af udvalgene, Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte, såvel som alle andre, der i kraft enten af deres stilling, eller deres offentlige eller private forbindelse med Fællesskabets institutioner og anlæg eller med Fællesforetagender, skal indhente eller modtage meddelelser om faktiske forhold, oplysninger, viden, dokumenter eller genstande, der er undergivet hemmelighedsbeskyttelse i henhold til bestemmelser truffet af en Medlemsstat eller en af Fællesskabets institutioner, har - selv efter at deres hverv eller tilknytning er ophørt - forpligtelse til at bevare disse hemmeligheder over for enhver ikke bemyndiget person såvel som over for offentligheden.

Den enkelte Medlemsstat betragter ethvert brud på denne forpligtelse som en krænkelse af dens beskyttede hemmeligheder, og henfører denne, i henseende til såvel indholdet som til kompetencen, under de bestemmelser i den lovgivning, der finder anvendelse enten på forbrydelse mod statens sikkerhed eller brud på tjenstlig tavshedspligt. På en interesseret Medlemsstats eller Kommissionens forlangende skal den pågældende Medlemsstat rejse sag mod enhver, som har gjort sig skyldig i en sådan krænkelse, og som henhører under dens myndighed.

• (2) Enhver Medlemsstat meddeler Kommissionen alle for sit område gældende bestemmelser vedrørende klassificering og hemmeligholdelse af oplysninger, viden, dokumenter eller genstande, der falder ind under denne Traktats anvendelsesområde.

Kommissionen drager omsorg for, at sådanne bestemmelser meddeles de øvrige Medlemsstater.

Enhver Medlemsstat tager alle egnede forholdsregler til at fremme en gradvis gennemførelse af så ensartet og så omfattende en beskyttelse af sådanne hemmeligheder som muligt. Efter forhandling med de interesserede Medlemsstater kan Kommissionen fremsætte henstillinger med henblik herpå.

• (3) Fællesskabets institutioner og disses anlæg, såvel som Fællesforetagenderne, skal anvende de bestemmelser til beskyttelse af hemmeligheder, som er gældende på det område, hvor enhver af dem er beliggende.
• (4) Enhver bemyndigelse til at modtage underretning om faktiske forhold, oplysninger, dokumenter eller genstande, der vedrører denne Traktats anvendelsesområde, og som beskyttes ved hemmeligheder, skal, hvad enten den er meddelt af en af Fællesskabets institutioner eller af en Medlemsstat til er person, der udøver sin virksomhed inden for denne Traktats anvendelsesområde, anerkendes af alle andre institutioner og alle andre Medlemsstater.
• (5) Denne artikels bestemmelser er ikke til hinder for anvendelsen af særlige bestemmelser, der følger af aftaler afsluttet mellem en Medlemsstat og et tredjeland eller en international organisation.

Artikel 195

Fællesskabets institutioner såvel som Agenturet og Fællesforetagenderne skal ved anvendelse af denne Traktat respektere de betingelser, der af hensyn til den offentlige orden eller den offentlige sundhed er fastsat i nationale forskrifter om adgangen til malme, udgangsmaterialer og specielle fissile materialer.

Artikel 196

Ved anvendelsen af denne Traktat, og for så vidt andet ikke er bestemt, deri betegner:

• a) »person«: enhver fysisk person, som på Medlemsstaternes territorier helt eller delvis udøver sin virksomhed inden for det område, der er omhandlet i det tilsvarende kapitel i Traktaten;
• b) »virksomhed«: ethvert foretagende eller ethvert organ, der helt eller delvis udøver sin virksomhed på tilsvarende måde, uanset om det har offentligretlig eller privatretlig status.

Artikel 197

Ved anvendelsen af denne Traktat betegner:

     1. specielle fissile materialer' plutonium 239, uran 233, uran beriget med uran 235 eller 233, samt ethvert produkt indeholdende et eller flere af ovennævnte isotoper og sådanne andre fissile materialer, som måtte blive bestemt af Rådet, der træffer bestemmelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen; dog kan udtrykket »specielle fissile materialer« ikke anvendes på udgangsmaterialer.

     2. uran beriget med uran 235 eller 233' uran, der indeholder enten uran 235 eller uran 233 eller begge disse isotoper i en sådan mængde, at forholdet mellem summen af disse to isotoper og isotop 238 er større end forholdet mellem isotop 235 og isotop 238 i naturligt uran.

     3. udgangsmaterialer': uran, som indeholder den isotopsammensætning, der forefindes i naturen, uran, hvis indhold af uran 235 er mindre end det normale, thorium, ethvert af de forannævnte materialer i form af metal, legeringer, kemiske forbindelser eller koncentrater, ethvert andet materiale, der indeholder et eller flere af ovennævnte materialer i sådanne koncentrationer, som Rådet træffer bestemmelse om med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen.

4.'malme': enhver malm, der i gennemsnitskoncentrationer som fastsat ved bestemmelse af Rådet, truffet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, indeholder stoffer, som gør det muligt ved passende kemiske og fysiske behandlinger at fremstille udgangsmaterialer, således som disse er difineret ovenfor.

Artikel 1981)

For så vidt intet andet er bestemt, anvendes denne Traktats bestemmelser på Medlemsstaternes europæiske områder og på de ikke-europæiske områder, der er undergivet deres myndighed.

De finder ligeledes anvendelse på europæiske områder, hvis udenrigsanliggender varetages af en Medlemsstat.

Artikel 199

Kommissionen skal opretholde alle formålstjenlige forbindelser med organerne for de Forenede Nationer, for disses særorganisationer og for Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel.

Den opretholder i øvrigt passende forbindelser med alle internationale organisationer.

Artikel 200

Fællesskabet indleder ethvert formålstjenligt samarbejde med Europarådet.

Artikel 201

Fællesskabet indleder et snævert samarbejde med Organisationen for Europæisk Økonomisk Samarbejde: de nærmere retningslinjer herfor fastlægges i gensidig forståelse.

Artikel 202

Bestemmelserne i denne Traktat er ikke til hinder for, at de regionale unioner mellem Belgien og Luxembourg, og mellem Belgien, Luxembourg og Nederlandene fortsat består og gennemføres, i det omfang disse regionale unioners mål ikke nås ved anvendelsen af denne Traktat.

Artikel 203

Såfremt en handling fra Fællesskabets side viser sig påkrævet for at virkeliggøre et af Fællesskabets mål, og denne Traktat ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, udfærdiger Rådet på forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra Forsamlingen med enstemmighed passende forskrifter herom.

Noter

• 1. Ifølge artikel 27 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil bestemmelserne i artikel 108 blive suppleret af følgende bestemmelse:

»Uanset de foregående stykker gælder følgende:

• a) Denne Traktat finder ikke anvendelse for Færøerne. Regeringen for kongeriget Danmark kan dog ved en erklæring, der senest 31. december 1975 skal deponeres hos Den italienske Republiks regering, som fremsender en bekræftet afskrift til hver af de øvrige medlemsstaters regeringer, meddele, at denne Traktat finder anvendelse for disse øer. I så fald finder Traktaten anvendelse for disse øer fra den første dag i den anden måned efter overgivelsen af denne erklæring.
• b) Denne Traktat finder ikke anvendelse på de områder på Cypern, der står under overherredømme af Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirland.
• c) Denne Traktat finder ikke anvendelse på de oversøiske lande og territorier, der opretholder særlige forbindelser med Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirland, og som ikke er nævnt i den i bilag IV til Traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab indeholdte liste.
• d) Bestemmelserne i denne Traktat finder kun anvendelse på Kanaløerne og øen Man i det omfang, det er nødvendigt for at sikre anvendelsen på disse øer af den i Traktaten vedrørende kongeriget Danmarks, Irlands, kongeriget Norges og Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltræden af Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab fastsatte ordning.«

Artikel 204

Enhver Medlemsstats regering eller Kommissionen kan forlægge Rådet forslag til ændring af denne Traktat.

Hvis Rådet efter høring af Forsamlingen og i påkommende tilfælde af Kommissionen udtaler sig til fordel for afholdelsen af en konference mellem repræsentanter for Medlemsstaternes regeringer, indkaldes denne af Rådets formand for ved gensidig overenskomst at fastlægge de ændringer, der skal foretages i denne Traktat.

Ændringerne træder i kraft efter at være blevet ratificeret af alle Medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Artikel 205

Enhver europæisk Stat kan ansøge om at blive medlem af Fællesskabet. Den retter sin ansøgning til Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed efter at have indhentet udtalelse fra Kommissionen.

Vilkårene for optagelsen og de tilpasninger af denne Traktat, som optagelsen medfører, fastlægges ved en aftale mellem Medlemsstaterne og den ansøgende Stat. Denne aftale forelægges samtlige kontraherende Stater til ratifikation i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Artikel 206

Fællesskabet kan med et tredjeland, en sammenslutning af Stater eller en international organisation indgå aftaler, hvorved der skabes en associering med gensidige rettigheder og forpligtelser, fælles optræden og særlige procedureregler.

Disse aftaler indgås af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed efter at have indhentet udtalelse fra Forsamlingen.

Såfremt disse aftaler indebærer ændringer i denne Traktat, skal disse forud vedtages under anvendelse af den i artikel 204 fastsatte fremgangsmåde.

Artikel 207

De Protokoller, der i gensidig forståelse mellem Medlemsstaterne knyttes som bilag til denne Traktat, udgør en integrerende del af Traktaten.

Artikel 208

Denne Traktat er indgået for ubegrænset tid.

SJETTE AFSNIT

BESTEMMELSER VEDRØRENDE

BEGYNDELSESPERIODEN

Afdeling 1

Nedsættelse af institutionerne

Artikel 209

Rådet træder sammen inden en måned efter Traktatens ikrafttræden.

Artikel 210

Rådet træffer alle egnede foranstaltninger for at nedsætte Det økonomiske og sociale Udvalg inden tre måneder efter sit første møde.

Artikel 211

Efter indkaldelse fra Rådets formand træder Forsamlingen sammen inden to måneder efter Rådets første møde for at vælge sit præsidium og udarbejde sin forretningsorden. Indtil præsidiet er valgt, fører det ældste medlem forsædet.

Artikel 212

Domstolen påbegynder sin virksomhed ved udnævnelsen af dens medlemmer. Den første præsident vælges for et tidsrum af tre år på de samme betingelser, som gælder for medlemmerne.

Domstolen fastsætter sit procesreglement inden tre måneder efter, at den har påbegyndt sin virksomhed.

En sag kan ikke indbringes for Domstolen, før denne har offentliggjort sit procesreglement. Klagefristerne begynder først at løbe fra dette tidspunkt.

Domstolens præsident udøver fra sin udnævnelse de beføjelser, som er tillagt ham i denne Traktat.

Artikel 213

Så snart Kommissionens medlemmer er udnævnt, påbegynder den sin virksomhed og påtager sig de opgaver, som er pålagt den ved denne Traktat.

Så snart Kommissionen har påbegyndt sin virksomhed, indleder den sådanne undersøgelser og opretter sådanne forbindelser med Medlemsstaterne, virksomhederne, arbejdstagerne og brugerne, som er nødvendige for at udarbejde en oversigt over kerneenergiindustriens situation inden for Fællesskabet. Kommissionen skal inden seks måneder afgive en redegørelse herom til Forsamlingen.

Artikel 214

• (1) Det første regnskabsår løber fra Traktatens ikrafttræden til den følgende 31. december. Såfremt Traktaten træder i kraft i årets sidste halvdel, udløber regnskabsåret dog den 31. december i det påfølgende år.
• (2) Indtil budgetterne for det første regnskabsår er opstillet, indbetaler Medlemsstaterne til Fællesskabet rentefri forskud, som fradrages deres finansielle bidrag til gennemførelsen af disse budgetter.
• (3) Indtil vedtægten for tjenestemændene og ansættelsesvilkårene for Fællesskabets øvrige ansatte er udarbejdet i medfør af artikel 186, ansætter hver institution det nødvendige personale og indgår med henblik herpå tidsbegrænsede kontrakter.

Hver institution undersøger sammen med Rådet spørgsmål vedrørende stillingernes antal, aflønning og fordeling.

Afdeling II

Første bestemmelser vedrørende Traktatens anvendelse

Artikel 215

• (1) Et indledende program for forskning og undervisning, som fremgår af denne Traktats Bilag V, og hvis gennemførelse ikke, medmindre anden beslutning træffes enstemmigt af Rådet, kan overskride 215 millioner E.B.U. regningsenheder, skal gennemføres inden fem år efter Traktatens ikrafttræden.
• (2) En specifikation over de til udførelse af dette program nødvendige udgifter er opført i hovedposter i Bilag V.

På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal ændre dette program.

Artikel 216

Kommissionens forslag vedrørende de nærmere retningslinjer for virksomheden på det i artikel 9 omhandlede institut på universitetsniveau tilstilles Rådet inden et år fra Traktatens ikrafttræden.

Artikel 217

Den i artikel 24 omhandlede sikkerhedsforordning vedrørende hemmeligholdelsesregler ved udbredelse af oplysninger udfærdiges af Rådet inden seks måneder fra Traktatens ikrafttræden.

Artikel 218

De grundlæggende normer fastsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 31 inden et år fra Traktatens ikrafttræden.

Artikel 219

Om de love og administrativt fastsatte bestemmelser, som har til formål på Medlemsstaternes områder at sikre beskyttelsen af befolkningernes og arbejdstagernes sundhed mod de farer, der er forbundet med ioniserende stråling, giver disse Stater i overensstemmelse med artikel 33 meddelelse til Kommissionen inden tre måneder fra Traktatens ikrafttræden.

Artikel 220

Kommissionens forslag vedrørende Agenturets vedtægter, der er omhandlet i artikel 54, tilstilles Rådet inden tre måneder fra Traktatens ikrafttræden.

Afdeling III

Overgangsbestemmelser

Artikel 221

Bestemmelserne i artiklerne 14-23, samt i artiklerne 25-28, finder anvendelse på patenter, midlertidigt beskyttede rettigheder og brugsmønstre såvel som på ansøgninger om patenter og brugsmønstre, der allerede forelå før Traktatens ikrafttræden, på følgende betingelser:

     1. Ved anvendelsen af den i artikel 17, stk. (2), omhandlede frist skal der i patenthaverens favør tages hensyn til den nye situation, der er opstået ved Traktatens ikrafttræden.

     2. Hvis en af de i artikel 16 nævnte frister på tre og atten måneder, eller eventuelt begge, er udløbet på datoen for Traktatens ikrafttræden, begynder en ny frist for underretning om en ikke-hemmelig opfindelse at løbe fra denne dato. Hvis disse frister, eller en af dem endnu løber på denne dato, forlænges de med seks måneder at regne fra den dag, de normalt ville være udløbet.

     3. De samme bestemmelser finder anvendelse for så vidt angår underretning om en hemmelig opfindelse, jfr. artiklerne 16 og 25, stk. (1), dog således at den dato, der i et sådant tilfælde benyttes som udgangspunkt for nye frister eller for forlængelsen af løbende frister, er den samme som den, på hvilken den i artikel 24 omhandlede sikkerhedsforordning er trådt i kraft.

Artikel 222

I tiden mellem Traktatens ikrafttræden og den af Kommissionen fastsatte dato, på hvilken Agenturet træder i funktion, indgås eller fornys aftaler og overenskomster om forsyninger med malme, udgangsmaterialer eller specielle fissile materialer med Kommissionens forudgående godkendelse.

Kommissionen skal nægte at godkende indgåelse eller fornyelse af aftaler og overenskomster, som den anser for at være af en sådan art, at de bringer denne Traktats anvendelse i fare. Den kan navnlig gøre sin godkendelse betinget af, at der i aftalerne og overenskomsterne indføjes bestemmelser, der gør det muligt for Agenturet at indtræde som part ved deres gennemførelse.

Artikel 223

Som afvigelse fra artikel 60 og af hensyn til allerede igangværende undersøgelser og arbejder har forsyninger til reaktorer, der er opstillet på en Medlemsstats område, og som kan opnå kritikalitet inden syv år fra Traktatens ikrafttræden, i en periode på højst ti år at regne fra samme dato en prioritet, der kan gøres gældende såvel for malme og udgangsmaterialer hidrørende fra denne Stats områder, som for tilførsler af udgangsmaterialer eller specielle fissile materialer under en bilateral aftale, som er afsluttet inden Traktatens ikrafttræden og meddelt Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 105.

Den samme prioritet gives i samme tiårsperiode forsyninger til ethvert isotopseparationsanlæg, uanset om det oprettes som et Fællesforetagende eller ej, for så vidt anlægget er sat i drift på en Medlemsstats område inden syv år fra Traktatens ikrafttræden.

Agenturet indgår de dertil svarende kontrakter, efter at Kommissionen har konstateret, at betingelserne for anvendelsen af prioriteten er opfyldt.

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 224

Denne Traktat skal ratificeres af De Høje Kontraherende Parter i overensstemmelse med disses forfatningsmæssige bestemmelser. Ratifikationsdokumenterne deponeres hos Den Italienske Republiks Regering.

Denne Traktat træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter deponeringen af det sidste ratifikationsdokument. Finder deponeringen sted mindre end femten dage før begyndelsen af den følgende måned, træder Traktaten dog i kraft den første dag i den anden måned efter deponeringen.

Artikel 225

Denne Traktat, der er udarbejdet i eet eksemplar på fransk, italiensk, nederlandsk og tysk, hvilke fire tekster har samme gyldighed, deponeres i Den Italienske Republiks Regerings arkiver. Denne Regering fremsender en bekræftet afskrift til de øvrige Signatarstaters Regeringer.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne Traktat.

UDFÆRDIGET i Rom, den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.

P. H. SPAAK

ADENAUER

PINEAU

Antonio SEGNI

BECH

J. LUNS

J. Ch. SNOY et d'OPPUERS

HALLSTEIN

M. FAURE

Gaetano MARTINO

Lambert SCHAUS

J. LINTHORST HOMAN

BILAG

Bilag I

Områder for kerneenergiforskning omhandlet i

Traktatens Artikel 4

I. Råstoffer

     1. Metoder til prospektering og minedrift, som er særegne for miner, der leverer udgangsmaterialer (uran, thorium og andre produkter af særlig betydning for kerneenergien).

     2. Metoder til koncentrering af disse materialer og til omdannelse til teknisk rene forbindelser.

     3. Metoder til omdannelse af disse teknisk rene forbindelser til forbindelser og metaller af reaktorkvalitet.

     4. Metoder til omdannelse og bearbejdelse af disse forbindelser og metaller - såvel som af plutonium, uran 235 eller 233, i ren form eller sorn del af disse forbindelser eller metaller - til nukleare brændselselementer ad kemisk, keramisk eller metallurgisk industriel vej.

     5. Metoder til beskyttelse af disse brændselselementer mod ydre korroderende eller eroderende faktorer.

     6. Metoder til fremstilling, rensning, bearbejdelse og bevarelse af andre specielle materialer inden for kerneenergiområdet, især:

• a) Moderatorer, såsom tungt vand, reaktorgrafit, beryllium og berylliumoxid.
• b) Konstruktionsmaterialer, såsom zirconium (hafniumfrit), niobium, lanthan, titan, beryllium og deres oxider, karbider og andre forbindelser, der er anvendelige på kerneenergiens område.
• c) Kølemidler såsom helium, organiske kølemidler, natrium, natrium-kalium-legeringer, vismut, bly-vismut-legeringer,

     7. Metoder til isotopseparation:

• a) af uran,
• b) af materialer i målelige mængder, der kan anvendes ved frembringelsen af kerneenergi, såsom lithium 6 og 7 nitrogen 15, bor 10,
• c) af isotoper, der anvendes i små mængder til forskningsarbejde.

II. Anvendt fysik på kerneenergiens område

     1. Anvendt teoretisk fysik:

• a) Kernereaktioner med lav energi, især reaktioner frembragt med neutroner.
• b) Fission.
• c) Ioniserende strålings og fotoners vekselvirkning med stof.
• d) Faststofteori.
• e) Fusionsundersøgelser, især for så vidt angår et ioniseret plasmas opførsel under påvirkning af elektromagnetiske kræfter og for så vidt angår termodynamik ved ekstremt høje temperaturer.

     2. Anvendt eksperimentalfysik:

• a) Samme emner som nævnt ovenfor under 1.
• b) Undersøgelser af de for atomenergien betydningsfulde egenskaber hos transuranerne.

     3. Beregning af reaktorer:

• a) Makroskopisk neutronteori.
• b) Eksperimentelle neutronbestemmelser: eksponentielle og kritiske forsøg.
• c) Termodynamiske beregninger og beregninger vedrørende materialers styrke.
• d) Tilsvarende eksperimentelle bestemmelser.
• e) Reaktorkinetik, problemer vedrørende styring af reaktorer og dertil svarende eksperimenter.
• f) Beregninger vedrørende strålingsbeskyttelse og dertil svarende eksperimenter.

III. Reaktorers fysiske kemi

     1. Undersøgelser af fysiske og kemiske strukturændringer og ændringer af de tekniske egenskaber af forskellige materialer i reaktorerne under påvirkning af:

• a) varme,
• b) stoffernes art, ved kontakt,
• c) mekaniske årsager.

     2. Undersøgelser af nedbrydning og andre fænomener, der fremkaldes ved stråling:

• a) i brændselselementerne,
• b) i konstruktionsmaterialerne og kølemidlerne,
• c) i moderatorerne.

     3. Analytisk kemi og analytisk fysisk kemi anvendt på reaktorers komponenter.

     4. De homogene reaktorers fysiske kemi: radiokemi, korrosion.

IV. Behandling af radioaktive stoffer

     1. Metoder til udvinding af plutonium og uran 233 af bestrålet brændsel, eventuel genvinding af uran eller thorium.

     2. Plutoniums kemi og metallurgi.

     3. Metoder til udvinding af andre transuraner og disses kemi.

     4. Metoder til udvinding af anvendelige radioisotoper og disses kemi:

• a) fissionsprodukter,
• b) radioisotoper opnået ved bestråling,

     5. Koncentrering og opbevaring af uanvendeligt radioaktivt affald.

V. Anvendelse af radioisotoper

Anvendelse af radioisotoper i deres egenskab af aktive stoffer eller af sporstoffer inden for områderne:

• a) industri og videnskab,
• b) terapi og biologi,
• c) landbrug.

VI. Undersøgelse af strålings skadelige virkning på levende væsener

     1. Undersøgelse vedrørende påvisning og måling af skadelig stråling.

     2. Undersøgelse af egnede forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger og normer for tilsvarende sikkerhedsforanstaltninger.

     3. Undersøgelse af terapi mod strålingsvirkninger.

VII. Udstyr

Undersøgelser med henblik på fremstilling og forbedring af udstyr, specielt beregnet til ikke blot reaktorer, men også til alle øvrige forsknings- og industrianlæg, der er nødvendige for ovennævnte forskningsområder. Som eksempler kan nævnes:

     1. Følgende mekaniske udstyr:

• a) pumper til specielle væsker,
• b) varmevekslere,
• c) apparater til kernefysisk forskning (såsom neutronhastighedsvælgere),
• d) fjernbetjeningsapparater.

     2. Følgende elektriske udstyr:

• a) apparater til påvisning og måling af stråling til brug specielt ved:

• prospektering,

• videnskabelig og teknisk forskning,

• kontrol af reaktorer,

• sundhedsbeskyttelse.

• b) apparater til styring af reaktorer,

• c) acceleratorer til partikler med lavenergi indtil 10 MeV.

VIII. Økonømiske aspekter ved energiproduktionen

     1. Sammenlignende teoretiske og eksperimentelle undersøgelser af forskellige reaktortyper.

     2. Teknisk-økonomiske undersøgelser af brændselscykler.

Bilag II

Industrisektorer omhandlet i Traktatens Artikel 41

     1. Udvinding af uran- og thoriummalme.

     2. Koncentrering af disse malme.

     3. Kemisk behandling og raffinering af uran- og thoriumkoncentrater.

     4. Fremstilling af nukleart brændsel i alle dets former.

     5. Fabrikation af nukleare brændselselementer.

     6. Fabrikation af uranhexafluorid.

     7. Fremstilling af beriget uran.

     8. Oparbejdning af bestrålet brændsel med henblik på adskillelsen af alle eller en del af de grundstoffer, det indeholder.

     9. Fremstilling af moderatorer til reaktorer.

     10. Fremstilling af hafniumfrit zirconium eller af hafniumfri zirconiumforbindelser.

     11. Kernereaktorer af alle typer og til alle formål.

     12. Anlæg til industriel behandling af radioaktivt affald, opført i forbindelse med et eller flere af de i denne liste omhandlede anlæg.

     13. Halvindustrielle anlæg beregnet til at forberede opførelsen af anlæg, som hører under de i ovenstående punkter 3-10 nævnte sektorer.

Bilag III

Fordele der vil kunne tilstås fællesforetagender i henhold til Traktatens Artikel 48

     1. a) Anderkendelse af, at erhvervelse af fast ejendom, som er nødvendig for oprettelsen af Fællesforetagender, er i det offentlige interesse i henhold til national ret.

• b) Anvendelse i henhold til national ret af ekspropriation i det offentliges interesse for at opnå sådanne erhvervelser, hvor en mindelig ordning ikke har kunnet opnås.

     2. Opnåelse af licensindrømmelse ved voldgift eller ex officio i henhold til artiklerne 17-23.

     3. Fritagelse for alle gebyrer og afgifter ved oprettelsen af Fællesforetagender og for alle investeringsafgifter.

     4. Fritagelse for alle gebyrer og afgifter i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom og for stempel- og tinglysningsafgifter.

     5. Fritagelse for alle direkte skatter, der vil kunne pålægges Fællesforetagenderne, deres aktiver, tilgodehavender og indtægter.

     6. Fritagelse for told og afgifter med tilsvarende virkning, samt for alle forbud og restriktioner af økonomisk og fiskal karakter for ind- og udførsel for så vidt angår:

• a) videnskabeligt og teknisk materiel, men ikke byggematerialer og materiel til administrativt brug;
• b) materialer, som skal behandles eller har været behandlet i Fællesforetagender.

     7. Lettelser ved valutaoverførsler, som omhandlet i artikel 182, stykke 6.

     8. Fritagelse for indrejse- og opholdsrestriktioner for Medlemslandenes statsborgere, der er ansat i Fællesforetagender, såvel som for deres ægtefæller og de medlemmer af familien, der underholdes af dem.

Bilag IV

Lister over varer og produkter henhørende under kapitel IX's bestemmelser vedrørende

det nukleare fællesmarked

Liste A1

Uranmalme, hvis koncentration af naturligt uran er over 5 vægtprocent,

Begblende, hvis koncentration af naturligt uran er over 5 vægtprocent.

Uranoxid.

Andre uorganiske forbindelser af naturligt uran end oxid og hexafluorid.

Organiske forbindelser af naturligt uran.

Naturligt uran, råt eller forarbejdet.

Plutoniumholdige legeringer.

Organiske eller uorganiske forbindelser af uran, beriget med organiske eller uorganiske forbindelser af uran 235.

Organiske eller uorganiske forbindelser af uran 233.

Thorium beriget med uran 233,

Organiske eller uorganiske forbindelser af plutonium.

Uran beriget med plutonium.

Uran beriget med uran 235.

Legeringer indeholdende uran beriget med uran 235 eller uran 233.

Plutonium.

Uran 233.

Uranhexafluorid.

Monazit.

Thoriummalme, hvis thoriumkoncentration er over 20 vægtprocent.

Uran-thorianit indeholdende over 20 pct. thorium.

Thorium, råt eller forarbejdet.

Thoriumoxid.

Andre uorganiske thoriumforbindelser end oxid.

Organiske thoriumforbindelser.

Liste A2

Deuterium og dets forbindelser (tungt vand indbefattet), hvori forholdet mellem antallet af deuteriumatomer og hydrogenatomer er større end 1:5000.

Tungt paraffin, hvori forholdet mellem antallet af deuteriumatomer og hydrogenatomer er større end 1:5000.

Blandinger og opløsninger, hvori forholdet mellem antallet af deuteriumatomer og hydrogenatomer er større end 1:5000.

Kernereaktorer.

Apparater til adskillelse af uranisotoper ved gasdiffusion eller anden teknik.

Apparater til fremstilling af deuterium, dets forbindelser (tungt vand indbefattet), derivater, blandinger eller opløsninger, indeholdende deuterium, hvori forholdet mellem antallet af deuteriumatomer og hydrogenatomer er større end 1:5000.

• apparater, der fungerer ved vandelektrolyse: - apparater, der fungerer ved destillation af vand, flydende hydrogen etc.:

• apparater, der fungerer ved isotopudveksling mellem hydrogensulfid og vand beroende på en temperaturændring:

• apparater, der fungerer efter en anden teknik.

Apparater særligt konstrueret til kemisk behandling af radioaktive stoffer:

• apparater til adskillelse af bestrålet brændsel;

• ad kemisk vej (ved hjælp af opløsningsmidler, ved fældning, ved ion-bytning etc.);

• ad fysisk vej (ved fraktioneret destillation etc.);

• apparater til behandling af affald;

• apparater til behandling af brændsel for fornyet anvendelse.

Køretøjer særligt konstrueret til transport af stærkt radioaktive produkter:

• godsvogne og tipvogne til kørsel på spor af enhver sporvidde;

• lastbiler;

• motordrevne trucks;

• anhængere og sættevogne samt andre køretøjer uden egen drivkraft.

Emballage udstyret med blyafskærmning som beskyttelse mod stråling, til transport eller oplagring af radioaktive materialer.

Kunstige radioaktive isotoper og deres uorganiske eller organiske forbindelser. Mekaniske fjernstyrede apparater, specielt konstruerede til håndtering af stærkt radioaktive stoffer:

• mekaniske manipulationsapparater, feste eller bevægelige, men ikke manuelt betjente.

Liste B

Komponenter og dele til kernereaktorer

• 1). Lithiummalme og koncentrater. Metaller af reaktorkvalitet:

• beryllium (glucinium), råt;

• vismut, rå;

• niobium (columbium), råt;

• zirconium (hafniumfrit), råt;

• lithium, råt;

• aluminium, råt;

• kalcium, råt;

• magnesium, råt.

Bortrifluorid.

Vandfrit hydrogenfluorid.

Klortrifluorid.

Bromtrifluorid.

Lithiumhydroxid.

Lithiumfluorid.

Lithiumklorid.

Lithiumhydrid.

Lithiumkarbonat.

Berylliurnoxid (glucin) af reaktorkvalitet.

Ildfaste sten af berylliumoxid i reaktorkvalitet.

Andre ildfaste produkter af berylliumoxid, reaktorkvalitet.

Kunstig grafit i form af blokke eller stænger, hvis borindhold er mindre eller lig med en del pr. million, og hvis mikroskopiske totale effektive absorptionstværsnit over for termiske neutroner er mindre end eller lig med 5 millibarn/atom.

Kunstigt adskilte stabile isotoper.

Elektromagnetiske ionseparatorer, heri indbefattet massespektrografer og massespektrometre.

Reaktorsimulatorer (analogkalkulatorer af speciel type).

Mekaniske fjernstyrede manipulatorer:

• til håndbetjening (d.v.s. manuelt betjente som et stykke værktøj).

Pumper til flydende metaller.

Højvakuumpumper.

Varmevekslere, specielt konstrueret til et atomkraftværk.

Instrumenter til påvisning af stråling (og tilhørende reservedele) af en af følgende typer, der er specielt konstrueret eller som kan tilpasses til påvisning eller måling af kernestråling, såsom alfa- og betapartikler, gammastråler. neutroner og protoner:

• Geigertællerrør og proportionaltællerrør;

• detektorer eller måleinstrumenter med Geiger-Muller-rør eller proportionaltællerrør;

• ioniseringskamre;

• instrumenter med ioniseringskamre;

• apparater til påvisning eller måling af stråling ved prospektering, reaktorkontrol og kontrol af luft, vand og jord;

• neutrondetektorer på basis af bor, bortrifluorid, hydrogen eller et fissilt grundstof;

• instrumenter til påvisning eller måling med neutrondetektorer på basis af bor, bortrifluorid, hydrogen eller et fissilt grundstof;

• scintillationskrystaller, monterede eller i metalhylster (faste scintillatorer);

• instrumenter til påvisning eller måling med flydende, faste eller luftformige scintillatorer;

• forstærkere, specielt konstrueret til kernefysiske målinger, heri indbefattet lineære forstærkere, forforstærkere, fordelte forstærkere og analysatorer (impulshøjdeanalysatorer);

• koincidensapparatur til brug med strålingsdetektorer;

• elektroskoper og elektrometre, herunder dosimetre (men ikke apparater bestemt til undervisningsbrug, simple metalbladselektroskoper, dosimetre særlig beregnet til brug i forbindelse med medicinske røntgenapparater og apparater til elektrostatiske målinger);

• apparater, med hvilke en strøm på mindre end een mikro-mikroampere kan måles;

• fotomultiplikatorrør med en fotokatode, der giver en strøm på mindst 10 mikro-ampere pr. lumen, og hvis gennemsnitsforstærkning er over 105, samt ethvert andet system af elektriske forstærkere, der aktiveres af positive ioner;

• tællere og elektroniske integratorer til strålingsdetektorer.

Note

• 1. Ifølge Rådets forordning nr. 5 af 22.12.1958 (Euratom) EFT 185/59 udgår sætningen »Komponenter og dele til kernereaktorer«.

Cyklotroner, elektrostatiske generatorer af van de Graaf eller Cockcroft-Walton typen, lineære acceleratorer og andre elektro-nukleare maskiner, der kan give kernepartikler en energi på over een million elektronvolt.

Magneter specielt beregnet til ovennævnte maskiner og apparater (cyklotroner o. s. v.)

Accelerations- og fokuseringsrør af de typer, der anvendes i massespektrometre og massespektrografer.

Kraftige elektroniske kilder for positive ioner beregnet til brug ved partikelacceleratorer, massespektrometre og andre lignende apparater.

Strålingsbeskyttende spejlglas:

• støbt eller valset spejlglas (også armeret eller belagt under fremstillingen) med simpel slibning eller polering på en eller begge sider, i plader eller flader af kvadratisk eller rektangulær form;

• støbt eller valset glas (slebet eller poleret eller ej), udskåret på anden måde end i kvadratisk eller rektangulær form eller også buet eller på anden måde bearbejdet (randslebet, graveret etc.);

• sikkerhedsglas, også bearbejdede, bestående af hærdet glas eller dannet af to eller flere sammenlimede flader.

Beskyttelsesdragter mod radioaktiv bestråling eller kontaminering:

• i kunstige plasticmaterialer;

• i gummi;

• i imprægnerede eller overfladebehandlede stoffer:

• til mænd,

• til kvinder.

Difenyl (for så vidt det drejer sig om den aromatiske kulbrinte C6H5C6H5).

Trifenyl.

Bilag V

Indledende forsknings- og undervisningsprogram som omhandlet i Traktatens Artikel 215

I. Program for fællescentret

     1. Laboratorier, udstyr og faste anlæg.

Fællescentret omfatter:

• a) almindelige laboratorier til kemi, fysik, elektronik og metallurgi;

• b) specielle laboratorier til følgende formål;

• kernefusion;

• isotopisk separation af andre elementer end uran 235 (dette laboratorium udstyres med en elektromagnetisk separator med høj opløsningsevne);

• prototyper på prospekteringsapparatur;

• mineralogi;

• radiobiologi;

• c) et standardiseringsbureau, specialiseret i kernefysiske målinger for dosering af isotoper samt for absolutte målinger af stråling og neutronabsorptioner og udstyret med en egen forsøgsreaktor.

     2. Dokumentation, information og undervisning.

Fællescentret skal sikre en bred udveksling af oplysninger, navnlig på følgende områder:

• råstoffer: prospekteringsmetoder, udvinding, koncentrering, omdannelse, forarbejdelse o.s.v.;

• fysik anvendt på kerneenergi;

• reaktorers fysiske kemi;

• behandling af radioaktive stoffer:

• anvendelse af radioisotoper.

Det skal organisere specialiserede undervisningsrækker, som især skal vedrøre uddannelsen af prospektorer og anvendelsen af radioisotoper.

Afdelingen for dokumentation og studium af sundhedsbeskyttelsesproblemer omhandlet i artikel 39 vil samle den nødvendige dokumentation og de nødvendige oplysninger.

     3. Reaktorprototyper.

Der oprettes en ekspertgruppe straks ved Traktatens ikrafttræden. Efter at have sammenholdt de nationale programmer vil den hurtigst muligt tilstille Kommissionen de nødvendige henstillinger med hensyn til de valg, der skal træffes på dette område, og de nærmere retningslinjer for gennemførelsen.

Der påtænkes opførelse af tre eller fire prototyper med lav effekt samt deltagelse i tre kraftreaktorer, f. eks. i form af levering af brændsel og moderator1).

     4. Højfluxreaktorer.

Centret skal hurtigst muligt kunne disponere over en højfluxreaktor med hurtige neutroner til afprøvning af materialer under bestråling.

Forberedende undersøgelser til dette formål indledes straks ved Traktatens ikrafttræden.

Højfluxreaktoren udstyres med store forsøgsområder og med passende hjælpelaboratorier.

II. Forskning udført på kontrakt uden for centret

En væsentlig del af forskningsarbejdet udføres på kontrakt uden for Fællescentret i overensstemmelse med artikel 10. Disse forskningskontrakter kan antage følgende former:

     1. Forskning, som supplerer Fællescentrets, udføres med hensyn til kernefusion, isotopisk separation af andre grundstoffer end uran 235, samt kemi, fysik, elektronik, metallurgi og radiobiologi.

     2. Indtil den planlagte materialeprøvningsreaktor sættes i drift, kan Centret leje forsøgsplads i nationale højfluxreaktorer2).

     3. Centret vil kunne benytte specialiserede anlæg i de Fællesforetagender, der oprettes i medfør af kapitel V, idet det kontraktligt overdrager dem visse forskningsopgaver af almen videnskabelig karakter.

Noter

• 1. Ifølge Rådets beslutning af 3.7.1961 (Euratom) EFT. 1064/61 erstattes ordene »tre kraftreaktorer« i afdeling I, stykke 3, andet afsnit, med ordene »flere kraftreaktorer«.
• 2. Ifølge Rådets beslutning af 13.7.1960 (Eurotom) EFT 1449/60 ændres afdeling II, stykke 2, som følger: »Centret kan sikre sig forsøgsplads i nationale højfluxreaktorer.«

PROTOKOLLER

Protokol

vedrørende anvendelsen af traktaten om oprettelse

af det europæiske atomenergifællesskab på Kongeriget Nederlandenes ikke-europæiske dele

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM TILSTRÆBER samtidig med undertegnelsen af Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab at klarlægge rækkevidden af bestemmelserne i denne Traktats artikel 198 for så vidt angår Kongeriget Nederlandene,

ER BLEVET ENIGE OM følgende nedennævnte bestemmelser, der knyttes som bilag til denne Traktat:

Regeringen for Kongeriget Nederlandene har på grund af Kongerigets statsretlige struktur, sådan som den følger af Statutten af 29. december 1954, ret til uanset artikel 198 at ratificere Traktaten enten for Kongeriget Nederlandene i dets helhed, eller for Kongeriget i Europa og for nederlandsk Ny Guinea. I tilfælde af, at ratifikationen begrænses til at gælde Kongeriget i Europa og nederlandsk Ny Guinea, vil Regeringen for Kongeriget Nederlandene når som helst ved notifikation til Regeringen for Den Italienske Republik, som er depositar for ratifakitionsdokumenterne, kunne erklære denne Traktat for gældende tillige for enten Surinam eller De nederlandske Antiller, eller for Surinam og De nederlandske Antiller.

UDFÆRDIGET i Rom, den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.

P. H. SPAAK

ADENAUER

PINEAU

Antonio SEGNI

BECH

J. LUNS

J. Ch. SNOY et d'OPPUERS

HALLSTEIN

M. FAURE

Gaetano MARTINO

Lambert SCHAUS

J. LINTHORST HOMAN

Protokoller

vedrørende det Europæiske Atomenergifællesskabs privilegier og immuniteter

og vedrørende statutten for dets domstol

Protokol

vedrørende Det Europæiske Atomenergifællesskabs privilegier og immuniteter1)

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆ ISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Fællesskabet i henhold til artikel 191 i denne Traktat på Medlemsstaternes områder skal nyde de for opfyldelsen af sine opgaver nødvendige privilegier og immuniteter i overensstemmelse med regler fastlagt i en særlig Protokol,

HAR med henblik på at udarbejde denne Protokol UDPEGET som befuldmægtigede:

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE:

Baron J. Ch. SNOY et d'OPPUERS, generalsekretær i økonoministeriet, formand for den belgiske delegation ved regeringskonferencen;

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND:

Professor dr. Carl Friedrich OPHULS, Forbundsrepublikken Tysklands ambassadør, formand for den tyske delegation ved regeringskonferencen;

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:

Robert MARJOLIN, professor i retsvidenskab, næstformand for den franske delegation ved regeringskonferencen;

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK:

V. BADINI CONFALONIERI, understatssekretær i udenrigsministeriet, formand for den italienske delegation ved regeringskonferencen;

HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG:

Lambert SCHAUS, Storhertugdømmet Luxembourgs ambassadør, formand for den luxembourgske delegation ved regeringskonferencen;

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:

J. LINTHORST HOMAN, formand for den nederlandske delegation ved regeringskonferencen;

SOM, efter at de har udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og behørig form,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.