§ Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 1 til loven: Traktat om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab (EØF-traktaten), herunder konvention vedrørende fælles institutioner for De europæiske Fællesskaber (* 1) · kapitel 15 af 17
Kapitel 1 – *Institutionerne*
LOV nr 21145 af 11/10/1972
Første afdeling
Forsamlingen
Artikel 137
Forsamlingen, der består af repræsentanter for folkene i de i Fællesskabet sammensluttede Stater, udøver de beføjelser til at rådslå og beslutte samt kontrollere, som er tillagt den i denne Traktat.
Artikel 1381)
-
(1) Forsamlingen består af delegerede, der af Parlamenterne udpeges blandt deres medlemmer i overenssstemmelse med den af hver Medlemsstat fastsatte fremgangsmåde.
-
(2) De delegeredes antal fastsættes som følger:
Belgien ............................. 14
Tyskland ............................ 36
Frankrig............................. 36
Italien ............................. 36
Luxembourg .......................... 6
Nederlandene ........................ 14
-
(3) Forsamlingen udarbejder forslag til afholdelse af almindelige direkte valg ifølge en i alle Medlemsstater ensartet fremgangsmåde.
Rådet fastsætter herom med enstemmighed forskrifter, som det henstiller til Medlemsstaterne at vedtage i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
Artikel 1392)
Forsamlingen afholder en årlig session. Den træder uden indkaldelse sammen den tredje tirsdag i oktober.
Forsamlingen kan træde sammen til ekstraordinær session efter anmodning af et flertal af dens medlemmer, af Rådet eller af Kommissionen.
Artikel 140
Forsamlingen udpeger blandt sine medlemmer sin formand og sit præsidium.
Kommissionens medlemmer har adgang til alle møder og til på begæring at tage ordet på Kommissionens vegne.
Kommissionen besvarer mundtligt eller skriftligt de spørgsmål, som Forsamlingen eller dennes medlemmer stiller den.
Rådet udtaler sig for Forsamlingen på de betingelser, som det fastsætter i sin forretningsorden.
Artikel 141
Medmindre andet er fastsat i denne Traktat, træffer Forsamlingen sine afgørelser med absolut flertal af de afgivne stemmer.
+++NOTE+++
-
- Ifølge art. 10 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 138, stk. (2) blive erstattet af følgende bestemmelse:
-
»(2) De delegeredes antal fastsættes som følger:
Belgien....................... 14
Danmark....................... 10
Tyskland...................... 36
Frankrig...................... 36
Irland........................ 10
Italien....................... 36
Luxembourg.................... 6
Nederlandene.................. 14
Norge......................... 10
Det forenede Kongerige........ 36.«
-
- Ifølge art. 27 i Fusionstraktaten er art. 139 stk. 1, ophævet og erstattet af følgende bestemmelse:
»Forsamlingen afholder en årlig session. Den træder uden indkaldelse sammen den anden tirsdag i marts.« Forretningsordenen fastsætter det beslutningsdygtige antal medlemmer.
Artikel 142
Forsamlingen fastsætter sin forretningsorden; hertil kræves et flertal af medlemmernes stemmer.
Forsamlingens aktstykker offentliggøres i henhold til forretningsordenens bestemmelser.
Artikel 143
Forsamlingen drøfter i et offentligt møde den almindelige årsberetning, som Kommissionen forelægger den.
Artikel 144
Indbringes forslag om mistillidsvotum vedrørende Kommissionens virksomhed, kan Forsamlingen tidligst tage stilling hertil tre dage efter forslagets indbringelse og kun ved en offentlig afstemning.
Såfremt forslaget om mistillidsvotum vedtages med to tredjedels flertal af de afgivne stemmer og af et flertal af Forsamlingens medlemmer, skal Kommissionens medlemmer samlet nedlægge deres hverv. De viderefører dog de løbende forretninger, indtil deres efterfølgere er blevet udnævnt i henhold til artikel 1581).
Anden afdeling
Rådet
Artikel 145
For at sikre virkeliggørelsen af de i denne Traktat opstillede mål og på de deri fastsatte vilkår skal Rådet:
-
drage omsorg for samordningen af Medlemsstaternes almindelige økonomiske politik,
-
have beføjelse til at træffe beslutninger.
Artikel 1462)
Rådet består af repræsentanter for Medlemsstaterne. Hver regering udpeger et af sine medlemmer som delegeret.
Formandshvervet udøves på skift af Rådets medlemmer for seks måneder ad gangen efter Medlemsstaternes alfabetiske rækkefølge.
Artikel 1473)
Rådet træder sammen efter indkaldelse fra formanden på initiativ af denne af et medlem af Rådet eller af Kommissionen.
Artikel 1484)
-
(1) Medmindre andet er fastsat i denne Traktat, træffes Rådets afgørelser med et flertal af medlemmernes stemmer.
-
(2) Ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal, tildeles medlemmernes stemmer følgende vægt:
Belgien ............................. 2
Tyskland ............................ 4
Frankrig............................. 4
Italien ............................. 4
Luxembourg .......................... 1
Nederlandene ........................ 2
Afgørelser træffes med mindst:
-
tolv stemmer, i tilfælde hvor afgørelsen i henhold til denne Traktat skal træffes på forslag af Kommissionen,
-
tolv stemmer afgivet af mindst fire medlemmer, der stemmer for, i alle andre tilfælde.
Noter
-
- Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 158 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 11.
-
- Ifølge art. 7 i Fusionstraktaten er art. 146 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 2.
-
- Ifølge art. 7 i Fusionstraktaten er art. 147 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 3.
-
- Ifølge art. 14 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 148, stk. (2) blive erstattet af følgende bestemmelse:
-
»(2) Ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal, tildeles medlemmemes stemmer følgende vægt:
Belgien ........................... 5
Danmark ........................... 3
Tyskland .......................... 10
Frankrig .......................... 10
Irland ............................ 3
Italien ........................... 10
Luxembourg ........................ 2
Nederlandene ...................... 5
Norge ............................. 3
Det forenede Kongerige ............ 10
Afgørelser træffes med mindst:
-
tre og fyrre stemmer i tilfælde, hvor afgørelsen i henhold til denne Traktat skal træffes på forslag af Kommissionen,
-
tre og fyrre stemmer afgivet af mindst seks medlemmer, der stemmer for, i alle andre tilfælde.«
-
(3) Det forhold, at medlemmer, der er til stede eller repræsenteret, undlader at stemme, hindrer ikke vedtagelsen af de af Rådets afgørelser, der kræver enstemmighed.
Artikel 149
Når Rådet i medfør af denne Traktat træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, kan det kun ændre dette forslag ved enstemmig vedtagelse.
Så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, kan Kommissionen ændre sit oprindelige forslag, især når det er blevet forelagt Forsamlingen til udtalelse.
Artikel 150
Hvert medlem af Rådet kan kun fra et af de øvrige medlemmer modtage fuldmagt til at stemme.
Artikel 1511)
Rådet fastsætter sin forretningsorden.
Forretningsordenen kan omhandle nedsættelse af et udvalg bestående af repræsentanter for Medlemsstaterne. Rådet fastsætter dette udvalgs opgaver og beføjelser.
Artikel 152
Rådet kan anmode Kommissionen om at foretage sådanne undersøgelser, som det anser for hensigtsmæssige for at virkeliggøre de fælles mål, og om at forelægge det dertil egnede forslag.
Artikel 153
Efter udtalelse fra Kommissionen udfærdiger Rådet vedtægterne for de i denne Traktat forudsete udvalg.
Artikel 1542)
Rådet fastsætter med kvalificeret flertal lønninger, godtgørelser og pensioner for Kommissionens formand og medlemmer, for Domstolens præsident, dommere, generaladvokater og justitssekretær. Det fastsætter ligeledes med kvalificeret flertal alle godtgørelser, der ydes som vederlag.
Tredje Afdeling
Kommissionen
Artikel 155
For at sikre Fællesmarkedets funktion og udvikling skal Kommissionen:
-
drage omsorg for gennemførelsen af de i denne Traktat indeholdte bestemmelser og af de bestemmelser, som med hjemmel i denne træffes af institutionerne,
-
rette henstillinger og afgive udtalelser om de i denne Traktat omhandlede forhold, hvis Traktaten udtrykkeligt fastsætter dette, eller hvis Kommissionen skønner det nødvendigt,
-
have beføjelse til selvstændigt at træffe beslutninger og til at medvirke ved tilblivelsen af Rådets og Forsamlingens retsakter på de i denne Traktat fastsatte betingelser,
-
udøve de beføjelser, som Rådet tildeler den med henblik på gennemførelse af de af dette udfærdigede forskrifter.
Artikel 1563)
Hvert år og senest en måned før åbningen af Forsamlingens session offentliggør Kommissionen en almindelig beretning om Fællesskabets virksomhed.
Artikel 1574)
- (1) Kommissionen består af ni medlemmer, der vælges under hensyn til deres almindelige duelighed, og hvis uafhængighed er uomtvistelig.
Antallet af medlemmer i Kommissionen kan ændres af Rådet med enstemmighed.
Kun statsborgere i Medlemsstaterne kan være medlemmer af Kommissionen.
Højst to medlemmer af Kommissionen kan være statsborgere i samme Stat.
- (2) Kommissionens medlemmer udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Fællesskabets almene interesse.
Ved udførelsen af deres pligter må de hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ. De afholder sig fra enver handling, som er uforenelig med karakteren af deres hverv. Hver Medlemsstat forpligter sig til at respektere denne grundsætning og til ikke at forsøge at påvirke Kommissionens medlemmer under udførelsen af deres hverv.
Noter
-
- Ifølge art. 7 i Fusionstraktaten er art. 151 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 4 og 5.
-
- Ifølge art. 7 i fusionstraktaten er art. 154 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 6.
-
- Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 156 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 18.
-
- Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 157 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 10.
Kommissionens medlemmer må ikke, så længe deres tjeneste varer, udøve nogen anden - lønnet eller ulønnet - erhvervsmæssig virksomhed. Ved indsættelsen i hvervet afgiver de en højtidelig forsikring, hvorefter de, såvel i deres tjenesteperiode som efter at denne er afsluttet, vil overholde de forpligtelser, der følger med deres hverv, i særdeleshed pligten til efter tjenesteperiodens ophør at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele. Overtrædes disse forpligtelser, kan Domstolen på begæring af Rådet eller af Kommissionen alt efter omstændighederne - afskedige den pågældende fra hans stilling i henhold til artikel 160 eller fratage ham retten til pension eller andre tilsvarende fordele.
Artikel 1581)
Kommissionens medlemmer udnævnes af Medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst.
Deres tjenesteperiode varer fire år. Genudnævnelse kan finde sted.
Artikel 1592)
Bortset fra ordinære nybesættelser og dødsfald ophører tjenesten for et medlem af Kommissionen ved frivillig fratræden eller ved afskedigelse.
For resten af det afgående medlems tjenesteperiode udnævnes en efterfølger. Rådet kan dog med enstemmighed beslutte, at der ikke skal udnævnes nogen efterfølger for den resterende periode.
Bortset fra de i artikel 160 nævnte afskedigelsestilfælde fungerer Kommissionens medlemmer, indtil deres efterfølgere er udpeget.
Artikel 1603)
Ethvert medlem af Kommissionen kan afskediges af Domstolen på begæring af Rådet eller Kommissionen, hvis han ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve sit hverv, eller hvis han har begået en alvorlig forseelse.
I et sådant tilfælde kan Rådet med enstemmighed midlertidigt fritage ham for tjeneste og besætte stillingen, indtil Domstolens afgørelse foreligger.
På begæring af Rådet eller Kommissionen kan Domstolen midlertidigt fritage ham for tjeneste.
Artikel 1614)
Kommissionens formand og to næstformænd udpeges blandt dens medlemmer for to år efter de samme regler, som gælder for udnævnelse af Kommissionens medlemmer. Deres mandat kan fornyes.
Bortset fra det tilfælde, hvor en almindelig nybesættelse finder sted, foretages udnævnelsen efter høring af Kommissionen.
I tilfælde af fratrædelse, afskedigelse eller dødsfald nybesættes formandsposten og næstformandsposterne for resten af tjenesteperioden i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1.
Artikel 1625)
Rådet og Kommissionen holder indbyrdes samråd og aftaler i fællesskab formerne for deres samarbejde.
Kommissionen fastsætter sin forretningsorden med henblik på at sikre sin egen og sine tjenestegrenes virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i derme Traktat. Den drager omsorg for, at forretningsordenen offentliggøres.
Artikel 1636)
Kommissionens afgørelser træffes af et flertal af det i artikel 157 nævnte antal medlemmer.
Kommissionen er kun beslutningsdygtig, såfremt det i dens forretningsorden fastsatte antal medlemmer er til stede.
Noter
-
- Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 158 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 11.
-
- Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 159 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 12.
-
- Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 160 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 13.
-
- Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 161 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 14.
-
- Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 162 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 15 og 16.
-
- Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 163 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 17.
Fjerde afdeling
Domstolen
Artikel 164
Domstolen skal værne om lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af denne Traktat.
Artikel 1651)
Domstolen består af syv dommere.
Retten sættes af samtlige Domstolens medlemmer. Dog kan Domstolen af sin midte oprette afdelinger, der beklædes af tre eller fem dommere, som har til opgave at forestå visse undersøgelser eller at afgøre visse arter af sager på betingelser, der fastsættes i et herom udfærdiget reglement.
Retten sættes altid af samtlige Domstolens medlemmer ved afgørelsen af de sager, der er indbragt af en Medlemsstat eller af en af Fællesskabets institutioner, samt af præjudicielle spørgsmål, der forelægges Domstolen i henhold til artikel 177.
På Domstolens begæring kan Rådet med enstemmighed forøge antallet af dommere og foretage de fornødne ændringer af stk. 2 og 3 samt af artikel 167, stk. 2.
Artikel 1662)
Domstolen bistås af to generaladvokater.
Generaladvokaten skal fuldstændig upartisk og uafhængigt offentligt fremsætte begrundede forslag til afgørelse af de sager, der forelægges Domstolen, og derved bistå denne ved udførelsen af dens opgave, således som den er fastsat i artikel 164.
På Domstolens begæring kan Rådet ved enstemning vedtagelse forøge antallet af generaladvokater og foretage de heraf følgende nødvendige ændringer af artikel 167, stk. 3.
Artikel 167 3)
Til dommere og generaladvokater vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som i deres hjemland opfylder betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller som er jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt. De udnævnes af Medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et tidsrum af seks år.
Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af dommerembederne sted. Der afgår skiftevis tre og fire dommere. De tre dommere, der afgår efter forløbet af de første tre år, udpeges ved lodtrækning.
Hvert tredje år finder em delvis nybesættelse af generaladvokaternes embeder sted. Den generaladvokat, der afgår efter forløbet af de første tre år, udpeges ved lodtrækning.
De afgående dommere og generaladvokater kan genudnævnes.
Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år Domstolens præsident. Denne kan genvælges.
Artikel 168
Domstolen udnævner sin justitssekretær og træffer bestemmelse om hans stilling.
Artikel 169
Finder Kommissionen, at en Medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til denne Traktat, fremsætter den en begrundet udtalelse herom efter at have givet den pågældende Stat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger.
Retter den pågældende Stat sig ikke efter den fremsatte udtalelse inden for den frist, der er fastsat af Kommissionen, kan denne indbringe sagen for Domstolen.
Noter
-
- Ifølge art. 17 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 165, stk. 1, blive erstattet af følgende bestemmelse:
»Domstolen består af elleve dommere«.
-
- Ifølge art. 18 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 166, stk. 1, blive erstattet af følgende bestemmelse:
»Domstolen bistås af tre generaladvokater«.
-
- Ifølge art. 19 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 167, stk. 2 og 3, blive erstattet af følgende bestemmelser:
»Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af dommerembederne sted. Der afgår skiftevis seks og fem dommere.
Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af generaladvokaternes embeder sted. Der afgår skiftevis en og to generaladvokater.«
Artikel 170
En Medlemsstat, der finder, at en anden Medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til denne Traktat, kan indbringe sagen for Domstolen.
Før en Medlemsstat indbringer en klage over en anden Medlemsstat på grund af en påstået overtrædelse af de forpligtelser, der påhviler denne i henhold til denne Traktat, skal den forelægge sagen for Kommissionen.
Efter at de pågældende Stater har haft lejlighed til skriftligt og mundtligt at fremsætte deres bemærkninger i sagen og til det af modparten anførte, afgiver Kommissionen en begrundet udtalelse.
Såfremt Kommissionen ikke har afgivet sin udtalelse inden tre måneder efter sagens forelæggelse, skal dette ikke være til hinder for, at klagen indbringes for Domstolen.
Artikel 171
Såfremt Domstolen fastslår, at en Medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, som påhviler den i henhold til denne Traktat, skal denne Stat genneinføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger.
Arrikel 172
Forordninger, som Rådet udsteder i henhold til denne Traktats bestemmelser, kan tillægge Domstolen fuld prøvelsesret vedrørende de i forordningerne omhandlede sanktioner.
Artikel 173
Domstolen prøver lovligheden af Rådets og Kommissionens retsakter, dog ikke af henstillinger og udtalelser. I denne henseende har den kompetence til at udtale sig om klager, der af en Medlemsstat, af Rådet eller af Kommissionen indbringes under påberåbelse af inkompetence, væsentlige formelle mangler, overtrædelse af denne Traktat eller af retsregler vedrørende dens gennemførelse, samt af magtfordrejning.
Enhver fysisk eller juridisk person kan på samme grundlag indbringe klage over beslutninger, der retter sig til ham, samt over beslutninger, som skønt de er udfærdiget i form af en forordning eller en beslutning rettet til en anden person, dog berører ham umiddelbart og individuelt.
De i denne artikel omhandlede klager skal indgives inden to måneder, efter at retsakten, alt efter sin art, er offentliggjort eller meddelt klageren eller, i mangel heraf senest to måneder efter, at klageren har fået kendskab til den.
Artikel 174
Såfremt klagen findes berettiget, erklærer Domstolen den anfægtede retsakt for ugyldig.
Med hensyn til forordninger angiver Domstolen dog, dersom den skønner det nødvendigt, hvilke af den annullerede forordnings virkninger, der skal betragtes som bestående.
Artikel 175
Undlader Rådet eller Kommissionen i strid med denne Traktat at træffe afgørelse, kan Medlemsstaterne eller Fællesskabets andre institutioner indbringe klage for Domstolen for at få fastslået denne overtrædelse af Traktaten.
En sådan klage kan kun antages til behandling, hvis den pågældende institution har været opfordret til at handle. Hvis institutionen ikke har taget stilling inden to måneder efter denne opfordring, kan klagen indbringes inden for en frist på yderligere to måneder.
På de i de foregående stykker fastsatte betingelser kan enhver fysisk eller juridisk person indbringe klage til Domstolen over, at en af Fællesskabets institutioner har undladt at udstede en retsakt til ham, henstillinger og udtalelser dog undtaget.
Artikel 176
Den institution, fra hvilken en annulleret retsakt hidrører, eller hvis undladelse er erklæret stridende mod denne Traktat, har pligt til at gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger.
Denne pligt berører ikke den forpligtelse, som måtte følge af anvendelsen af artikel 215, stk. 2.
Artikel 177
Domstolen har kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål:
- a) om fortolkningen af denne Traktat,
- b) om gyldigheden og fortolkningen af retsakter fra Fællesskabets institutioner,
- c) om fortolkningen af vedtægter for organer, der oprettes af Rådet, når bestemmelse herom findes i de pågældende vedtægter.
Såfremt et sådant spørgsmål rejses ved en ret i en af Medlemsstaterne, kan denne ret, hvis den skønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig, før den afsiger sin dom, anmode Domstolen om at afgøre spørgsmålet.
Såfremt et sådant spørgsmål rejses under en retssag ved en national ret, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres, er retten pligtig at indbringe sagen for Domstolen.
Artikel 178
Domstolen har kompetence til at afgøre tvister vedrørende de i artikel 215, stk. 2, omhandlede skadeserstatninger.
Artikel 179
Domstolen har kompetence til at afgøre alle tvister mellem Fællesskabet og dets ansatte med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i vedtægten for dets tjenestemænd, eller som fremgår af de ansættelsesvilkår, der gælder for dets øvrige ansatte.
Artikel 180
Med de nedenfor nævnte begrænsninger har Domstolen kompetence til at afgøre tvister, som vedrører:
- a) opfyldelse af Medlemsstaternes forpligtelser ifølge vedtægterne for Den europæiske Investeringsbank. Bankens Bestyrelse har i dette tilfælde de beføjelser, der i henhold til artikel 169 er tillagt Kommissionen;
- b) afgørelser truffet af Bankens Styrelsesråd. Hver Medlemsstat, Kommissionen og Bankens Bestyrelse kan herom indbringe klage på de i artikel 173 fastsatte betingelser;
- c) afgørelser truffet af Bankens Bestyrelse. Klager over disse afgørelser kan kun indbringes af Medlemsstaterne eller af Kommissionen på de i artikel 173 fastsatte betingelser og kun for overtrædelse af de i artikel 21, stk. (2), (5), (6) og (7), i vedtægterne for Investeringsbanken fastsatte formforskrifter.
Artikel 181
Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse, som indeholdes i en af Fællesskabet eller i en på dets vegne indgået offentligretlig eller privatretlig aftale.
Artikel 182
Domstolen har kompetence til at afgøre enhver tvistighed mellem Medlemsstaterne, der har forbindelse med denne Traktats sagsområde, såfremt tvistigheden forelægges den i henhold til en voldgiftsaftale.
Artikel 183
Med forbehold af den kompetence, der er tillagt Domstolen ved denne Traktat, er de tvister, i hvilke Fællesskabet er part, ikke af den grund unddraget de nationale dømmende myndigheders kompetence.
Artikel 184
Uanset udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 173, stk. 3, kan hver part i en retstvist, der angår en af Rådets eller Kommissionens forordninger, for Domstolen påberåbe sig de i artikel 173, stk. i, nævnte grunde og gøre gældende, at forordningen ikke kan finde anvendelse.
Artikel 185
Indbringelse af klager for Domstolen har ikke opsættende virkning. Domstolen kan dog, hvis den skønner, at forholdene kræver det, udsætte gennemførelsen af den anfægtede retsakt.
Artikel 186
I sager, der er indbragt for Domstolen, kan den foreskrive de nødvendige foreløbige forholdsregler.
Artikel 187
De af Domstolen afsagte domme fuldbyrdes i overensstemmelse med de i artikel 192 fastsatte regler.
Artikel 188
Domstolens Statut fastsættes i en særlig Protokol.
Domstolen fastsætter sit procesreglement. Reglementet kræver Rådets enstemmige godkendelse.