§ Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 1 til loven: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne (Tiltrædelsesakten) (* 1) · kapitel 15 af 17
Kapitel 1 – *Fællesskabernes aftaler med visse tredjelande*
LOV nr 21102 af 11/10/1972
Artikel 108
- (1) Fra tiltrædelsen anvender de nye medlemsstater bestemmelserne i de aftaler, som er nævnt i stk. (3), idet der dog tages hensyn til de overgangsforanstaltninger og tilpasninger, som måtte vise sig nødvendige, og som vil blive gjort til genstand for protokoller, der oprettes med de medunderskri vende tredjelande og knyttes til disse aftaler.
- (2) Disse overgangsforanstaltninger, som vil tage hensyn til de tilsvarende foranstaltninger truffet inden for Fællesskabet, og som ikke vil kunne være af længere varighed end disse, går ud på at sikre Fællesskabets gradvise anvendelse af en enhedsordning, hvad angår dets forbindelser med tredjelande, med hvem der er indgået aftale, samt at sikre ens pligter og rettigheder for medlemsstaterne.
- (3) Bestemmelserne i stk. (1) og (2) anvendes på de aftaler, der er indgået med Grækenland, Tyrkiet, Tunesien, Marokko, Israel, Spanien og Malta.
Disse bestemmelser anvendes ligeledes på aftaler, som Fællesskabet inden denne Akts ikrafttræden måtte have indgået med andre tredjelande inden for Middelhavsområdet.