Kapitel 3 – *Bestemmelser vedrørende fiskeriet*

Afdeling 1

Den fælles markedsordning

Artikel 98

For så vidt angår fiskeriprodukter finder bestemmelserne i artiklerne 51 og 52 anvendelse på orienteringsprisen. Pristilnærmelsen sker i begyndelsen af produktionsåret for fiskeri og første gang 1. februar 1973.

Artikel 99

Udligningsbeløbene reguleres i fornødent omfang med toldincidensen.

Afdeling 2

Fiskeriordningen

Artikel 100

• (1) Fællesskabets medlemsstater kan uanset artikel 2 i forordning (EØF) nr. 2141/70 vedrørende fastlæggelse af en fælles politik for strukturen i fiskerisektoren, indtil 31. december 1982 begrænse udøvelsen af fiskeri i de farvande, der hører under deres højhedsområde eller deres jurisdiktion, og som ligger inden for en grænse på seks sømil beregnet fra en kystmedlemsstats basislinier, til at finde sted fra fartøjer, der traditionelt fisker i disse farvande og ud fra havne i det geografiske kystområde: fartøjer fra andre områder i Danmark kan dog fortsat udøve fiskeri i de grønlandske farvande senest indtil 31. december 1977.

I det omfang medlemsstaterne benytter sig af denne afvigelse, kan de ikke vedtage bestemmelser om vilkår, der for fiskeri i disse farvande er mindre restriktive end de vilkår, der faktisk gælder ved tiltrædelsen.

• (2) Bestemmelserne i foregående stykke og i artikel 101 berører ikke de særlige fiskerirettigheder, som hver af de oprindelige medlemsstater og de nye medlemsstater kunne påberåbe sig den 31. januar 1971 over for en eller flere af de øvrige medlemsstater: medlemsstaterne kan gøre disse rettigheder gældende, så længe en undtagelsesordning forbliver i kraft i de pågældende områder. For så vidt angår de grønlandske farvande udløber de særlige rettigheder dog på de datoer, der er fastsat herfor.
• (3) Såfremt en medlemsstat udvider sine fiskeri grænser til tolv sømil i visse områder, skal den nuværende udøvelse af fiskeri inden for tolv sømil opretholdes, således at der ikke sker tilbageskridt i forhold til den bestående situation 31. januar 1971.
• (4) Med henblik på i den periode, der er omhandlet i stk. (1), inden for Fællesskabet at skabe en tilfredsstillende global ligevægt hvad angår udøvelsen af fiskeri et, kan medlemsstaterne undlade fuldtud at udnytte de muligheder, der i henhold til bestemmelserne i stk. (1), 1. afsnit, er åbnet i visse havområder, der henhører under deres højhedsområde eller deres jurisdiktion.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de foranstaltninger, de vedtager i denne henseende: på grundlag af Kommissionens rapport undersøger Rådet situationen og retter i lyset heraf i påkommende tilfælde henstillinger til medlemsstaterne.

Artikel 101

Grænsen på seks sømil, der er omhandlet i artikel 100, udvides til tolv sømil for følgende områder:

     1. Danmark

• Færøerne

• Grønland

• Vestkysten, fra Thyborøn til Blaavandshuk

     2. Frankrig

• Kysterne i departementerne La Manche, Ille-et-Vilaine, Cotes du Nord, Finistere og Morbihan

     3. Irland

• Nord- og vestkysten, fra Lough Foyle til Cork Harbour i syd-vest

• Østkysten, fra Carlingford Lough til Carnsore Point, for fiskeri af krebsdyr og skaldyr (»shellfish«)

     4. Norge

• Kysten mellem Egersund og grænsen mellem Norge og De socialistiske sovjetrepublikkers Union

     5. Det forenede Kongerige

• Shetlandsøerne og Orkney-øerne

• Nord- og Østskotland, fra Cape Wrath til Berwick

• Nord-østengland, fra floden Coquet til Flamborough Head

• Den syd-vestlige del fra Lyme Regis til Hartland point (herunder tolv sømil omkring Lundy Øen)

• Grevskabet Down

Artikel 102

Senest fra det sjette år efter tiltrædelsen vedtager Rådet, på forslag af Kommissionen, vilkårene for udøvelse af fiskeri med henblik på at sikre beskyttelse af fiskebankerne og bevaring af havets biologiske ressourcer.

Artikel 103

Inden 31. december 1982 forelægger Kommissionen Rådet en rapport om den økonomiske og sociale udvikling i medlemsstaternes kystområder og om fiskebestanden. på grundlag af denne rapport og målsætningerne for den fælles fiskeripolitik undersøger Rådet på Kommissionens forslag de bestemmelser, der vil kunne efterfølge de undtagelser, der er i kraft indtil 31. december 1982.