Lov om mønstre § 10
§ 10. Ansøgning om registrering af mønstre sker skriftligt til registreringsmyndigheden.
Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde angivelse af de varer, for hvilke mønsteret søges registreret. I ansøgningen skal angives, hvem der har frembragt mønsteret. Søges registrering af en anden end den, der har frembragt mønsteret, skal ansøgeren godtgøre sin ret til dette.
Stk. 3. Ansøgningen skal være ledsaget af afbildning, som viser mønsteret. Hvis ansøgeren, inden ansøgningen bekendtgøres i henhold til § 18, også indleverer en model, skal modellen anses for at vise mønsteret. Ansøgningen skal endvidere være ledsaget af en af ansøgeren personlig underskrevet erklæring om, at mønsteret, så vidt det er ansøgeren bekendt, ikke før den dag, da ansøgningen om registrering blev indleveret eller skal anses som indleveret, jfr. § 8, er blevet kendt på en sådan måde, som efter § 2, jfr. § 3, hindrer registrering af mønsteret.
Stk. 4. Ansøgeren skal betale ansøgnings- og tillægsafgifter, jfr. § 48.
Kilde: Retsinformation.dk