Lov om indkøbsforeninger for mindre jordbrugere. § 6

§ 6. Hver forening skal dels ved indskud fra medlemmerne, dels ved henlæggelse af renteindtægten, jfr. § 2, litra e, tilvejebringe en reservefond, der snarest bringes op til at afgive dækning for mindst 5 pct. af lånene fra statskassen.

Stk. 2. For så vidt et ved regnskabsårets slutning konstateret tab på medlemmer, der har fået overdraget effekter på kontrakt, ikke kan afholdes af årets driftsoverskud, dækkes tabet eller den resterende del heraf af reservefondens midler. Hvis reservefonden herved bliver nedbragt til under 5 pct. af lånene fra statskassen ved regnskabsårets afslutning, bæres halvdelen af det tab, hvormed reservefonden vil blive nedbragt under 5 pct., af statskassen.

Stk. 3. Hvis reservefondens midler nedbringes under 5 pct. af gælden til statskassen, skal restitution finde sted ved, at foreningen snarest tilvejebringer og henlægger det manglende beløb, indtil 5 pct. dækning derved er nået.

Stk. 4. Når reservefondens midler atter er bragt op på over 5 pct. af lånene fra statskassen, vil de af statskassen eventuelt afholdte beløb være at tilbagebetale i 10 årlige rater.

Kilde: Retsinformation.dk