Kapitel 2. – *Betingelser for udlevering.*

§ 2. En dansk statsborger kan ikke udleveres.

§ 3. Udlevering kan kun ske, såfremt en handling, der svarer til den lovovertrædelse, for hvilken der søges udlevering, efter dansk ret kan medføre højere straf end fængsel i 1 år. Kan handlingen efter dansk ret medføre kortere frihedsstraf, kan udlevering dog ske, hvis der i overenskomst herom med den pågældende stat.

Stk. 2. Udlevering til strafforfølgning kan kun ske, hvis der i den fremmede stat er truffet beslutning om, at den, som søges udleveret, skal anholdes eller fængles for den pågældende handling.

Stk. 3. Udlevering til fuldbyrdelse af en dom kan, medmindre andet er fastsat ved overenskomst med den pågældende stat, kun ske,

• 1. hvis dommen lyder på frihedsstraf i mindst 4 måneder, eller
• 2. hvis den dømte i henhold til dommen eller en beslutning, der er truet med hjemmel i dommen, skal anbringes i anstalt og opholdet her kan blive af 4 måneders varighed.

Stk. 4. Udlevering til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse for flere strafbare forhold kan finde sted, selv om betingelserne i stk. 1-3 kun er opfyldt med hensyn til eet af forholdene.

Stk. 5. Må det på grund af særlige omstændigheder antages, at sigtelsen eller dommen vedrørende en handling, for hvilken der søges udlevering, savner tilstrækkelig bevismæssigt grundlag, må udlevering for handlingen ikke finde sted.

§ 4. Udlevering for en militær lovovertrædelse kan ikke finde sted.

§ 5. Udlevering for en politisk lovovertrædelse kan ikke finde sted.

Stk. 2. Omfatter handlingen tillige en lovovertrædelse, som ikke er af politisk karakter, kan udlevering ske for denne lovovertrædelse, såfremt handlingen overvejende er af ikke-politisk karakter.

§ 6. Udlevering må ikke finde sted, hvis der er fare for, at den pågældende efter udleveringen på grund af sin afstamning, sit tilhørsforhold til en bestemt befolkningsgruppe, sin religiøse eller politiske opfattelse eller i øvrigt på grund af politiske forhold vil blive udsat for forfølgelse, som retter sig mod hans liv eller frihed eller i øvrigt er af alvorlig karakter.

§ 7. Hvis det i særlige tilfælde, navnlig under hensyn til den pågældendes alder, helbredstilstand eller andre personlige forhold må antages, at udlevering ville være uforenelig mod humanitære hensyn, må udlevering ikke finde sted.

§ 8. Udlevering kan ikke ske, når den der søges udleveret, her i landet er dømt eller frifundet for den pågældende strafbare handling. Er tiltale mod ham frafaldet, kan udlevering kun finde sted, hvis retsplejelovens betingelser for omgørelse af bestemmelsen om tiltalefrafald er opfyldt.

§ 9. Udlevering kan ikke ske, hvis strafansvaret eller adgangen til at fuldbyrde straf for den pågældende handling ville være forældet efter dansk ret.

§ 10. Udlevering kan kun ske på følgende vilkår: 1) Den udleverede må ikke drages til ansvar eller udleveres videre til tredjeland for nogen anden strafbar handling begået før udleveringen end den, han er udleveret for, medmindre a) justitsministeren tillader det efter § 20, b) han, uanset at han i 45 dage uhindret har kunnet forlade det land, hvortil han er udlevert, har undladt dette, eller c) han efter at have forladt landet friviligt er vendt tilbage. 2) Den udleverede må ikke uden justitsministerens tilladelse underkastes strafforfølgning ved en særdomstol.

• 3. Dødsstraf må ikke fuldbyrdes for den pågældende handling.