Lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed. § 4

§ 4. Virksomheden må kun drives fra fast forretningssted med særskilte forretningslokaler. Reglerne i næringslovens § 11 og § 12, stk. 3 og 4, om personlig henvendelse angående optagelse af bestillinger og om salg ved omførsel finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Før virksomheden påbegyndes, skal indehaveren anmelde til politiet, hvor den agtes drevet. Flyttes virksomheden, skal bevillingshaveren forinden give politiet meddelelse derom.

Kilde: Retsinformation.dk