Lov om dispachører. § 10
§ 10. Dispachører kan ikke afslå at udføre forretninger, der efter lov og sædvane hører under dispachørerhvervet, således navnlig beregning og fordeling af tabet ved almindeligt havari o.lign., jfr. sølovens kap. VII, bestemmelse af grænsen for reders ansvar og fordeling af ansvarsbeløbet, jfr. sølovens kap. X, og beregning af assuranceerstatning i søforsikring.
Stk. 2. Dispachører skal udføre de dem betroede hverv med omhu og nøjagtighed og med den hurtighed, som hvervets beskaffenhed tillader.
Stk. 3. Dispachører må ikke betinge sig højere vederlag for deres arbejde end der kan anses for rimeligt.
Kilde: Retsinformation.dk