Lov om translatører og tolke. § 1
§ 1. Translatører og tolke beskikkes af handelsministeren.
Stk. 2. Ret til at få beskikkelse som translatør og tolk har enhver person, der
-
- har dansk indfødsret,
-
- har bopæl her i landet,
-
- er fyldt 25 år,
-
- ikke er umyndiggjort, under lavværgemål eller har sit bo under konkursbehandling og
-
- har bestået en særlig eksamen, jfr. § 3.
Stk. 3. Beskikkelse kan nægtes under de i borgerlig straffelovs § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder. Endvidere kan beskikkelse nægtes, såfremt den pågældende i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at han ikke vil drive virksomhed som translatør og tolk på forsvarlig måde.
Stk. 4. Handelsministeren kan undtage fra betingelsen i stk. 2, nr. 1. I så fald kan beskikkelsen begrænses og betinges.
Kilde: Retsinformation.dk