Lov om ferskvandsfiskeri § 49

§ 49. Hvor der for et fiskevand foreligger en af fiskeriministeriet udarbejdet eller godkendt plan for udsætning af fisk (herunder fiskeæg og fiskeyngel) og krebs, må udsætning kun foretages i overensstemmelse med denne plan, medmindre fiskeriministeren tillader eller de i § 37 nævnte myndigheder bestemmer andet.

Stk. 2. I andre vande er udsætning af stalling, gedder og sandart samt krebs- og fiskearter, der ikke hører til den oprindelige danske fauna, forbudt, medmindre fiskeriministeren forud godkender udsætningen.

Kilde: Retsinformation.dk