Lov om ferskvandsfiskeri § 36

§ 36. Hvor et dambrug forsynes med vand fra et vandløb direkte eller gennem fødekanaler, skal der i ethvert indløb og i ethvert udløb være anbragt gitter, rist eller netværk. Åbningerne i gitteret eller risten må, medmindre særlige foranstaltninger træffes efter afgørelse af de i § 37 nævnte myndigheder eller ved overenskomst, ved indløbene højst være 10 mm og ved udløbene højst 30 mm.

Stk. 2. På begæring af en fiskeriberettiget, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Danmarks Sportsfiskerforbund eller Danmarks fiskeri- og havundersøgelser skal dambrugsejeren, medmindre der opnås enighed om de nødvendige og tilstrækkelige foranstaltninger til sikring af vildfiskenes frie gang forbi dambrugene, indbringe dette spørgsmål for en vandløbsret.

Stk. 3. Såfremt der i henhold til vandløbsloven er nedsat en vandløbsret til afgørelse af spørgsmålet om oprettelse af dambrug, afgøres spørgsmålet om de nævnte foranstaltninger af denne vandløbsret.

Kilde: Retsinformation.dk