Lov om ferskvandsfiskeri § 30

§ 30. Ingen fisk må fanges eller forulempes under gangen over en fisketrappe samt ved fremtidige anlæg inden for en afstand af 50 m fra dens indgang dertil eller udgang derfra. De i § 37 nævnte myndigheder kan fastsætte vidererækkende begrænsninger i adgangen til at drive fiskeri i nærheden af en fisketrappe.

Stk. 2. Fiskeri inden for fredningsbæltet er tilladt med lovligt bestående faste fangstindretninger. Fiskeriministeren kan give tilladelse til i fisketrapper og inden for de ellers for fiskeri forbudte områder at indfange fisk til klækkeanstalters forsyning med befrugtet rogn, tilladelse til fangst af rovfisk samt til rusefiskeri efter nedadvandrende ål.

Stk. 3. Eventuel erstatning for tab som følge af de nævnte fredningsbælter fastsættes efter reglerne i §§ 20-22 af de i § 37 nævnte myndigheder.

Kilde: Retsinformation.dk