Kapitel 2. – *Retten til fiskeri.*

§ 6. Retten til at drive fiskeri tilkommer ejeren af den tilstødende grund på den del af vandet, der ligger hans grund nærmere end nogen andens grund, medmindre der haves anden gyldig regel, eller nogen har ejendomsret til fiskevandet eller har erhvervet en særlig ret til fiskeri i det pågældende vand.

Stk. 2. Retten til at drive fiskeri må ikke adskilles fra den tilstødende grund og må ikke bortlejes for længere tid end 25 år ad gangen. Dog kan fiskeriretten skilles fra grunden, når den derved forbliver i eller kommer i statens eje.

§ 7. Hvor ejerne af de til et fiskevand stødende grunde ikke ejer retten til fiskeri, er de berettiget til at forlange fiskeriretten afløst, såfremt de udgør flertallet af de pågældende grundejere og repræsenterer mindst halvdelen af den samlede længde af fiskevandets bredder.

Stk. 2. Begæring om afløsning indbringes af de pågældende ejere for en landvæsenskommission, der afgør alle spørgsmål vedrørende afløsningen, derunder fastsættelse af erstatningens størrelse. Afgørelsen kan indbringes for en overlandvæsenskommission.

Stk. 3. Vedkommende landvæsensret skal tilkalde fiskerisagkyndig medhjælp, der deltager i sagens behandling i overensstemmelse med § 31, stk. 1, i lov om landvæsensretter. Den sagkyndige medhjælps honorar fastsættes af kommissionen og henregnes til sagens omkostninger.

Stk. 4. Undtagne fra afløsningen er fiskerirettigheder, der grunder sig på lov, eller som helt eller delvis ejes af staten eller er under dennes administration.