Lov om projektering m.v. af en nord-sydgående motorvej i Jylland med forskellige tilsluttende vejforbindelser § 2

§ 2. Ministeren bemyndiges til at foretage projektering til forberedelse af følgende andre hovedlandevejsanlæg i tilknytning til den i § 1 nævnte motorvej:

1. En hovedlandevej, udbygget som motorvej, fra den under udførelse værende motorvej fra ny vejbro over Lille-Bælt til Kolding ved Taulov, forløbende i nordvestlig retning til den i § 1 omhandlede motorvej ved Smidstrup.

2. En hovedlandevej, udbygget som motorvej, fra den i § 1 omhandlede motorvej syd for Brabrand Sø til Århus bys centrum.

3. En hovedlandevej, udbygget som motorvej, fra den i § 1 omhandlede motorvej ved Lisbjerg til hovedlandevej A 15 ved Skødstrup.

4. En hovedlandevej i forlængelse af hovedlandevej A 31 fra Sønderborg til den i § 1 omhandlede motorvej syd for Åbenrå.

5. En forlægning af hovedlandevej A 25, Tønder-Kolding, fra Tankedal til den i § 1 omhandlede motorvej og hovedlandevej A 10 syd for Kolding.

6. En forlægning af hovedlandevej A 18 fra Give over Bredsten til den i § 1 omhandlede motorvej og hovedlandevej A 18 syd for Vejle.

7. En hovedlandevej fra den i § 1 omhandlede motorvej ved Skanderborg nord om Brædstrup til Give til Diagonalvejen til Esbjerg.

8. En forlægning af hovedlandevej A 15 fra Framlev syd om Brabrand Sø til den i § 1 omhandlede motorvej og dennes afgrening til Århus' centrum.

9. En forlægning af hovedlandevej A 13 syd for Suldrup til den i § 1 omhandlede motorvej ved Albæk.

Kilde: Retsinformation.dk