Tilskudsfrigørelsesloven § 3

§ 3. Frigørelsesbeløb skal indbetales kontant til kommunalbestyrelsen eller den, kommunalbestyrelsen bemyndiger hertil, eller afgøres ved udstedelse af pantebrev til samme, hvilket pantebrev afdrages over 20 år med lige store halvårlige afdrag og forrentes med 6 pct. p. a. af den til enhver tid værende restgæld. Udstedes der pantebrev, kan den på ejendommen tinglyste deklaration ikke kvitteres til aflysning, før hele beløbet er betalt, medmindre beløbet sikres ved oprykkende tinglyst panteret i ejendommen inden for ejendomsværdien ifølge ejendommens seneste vurdering.

Stk. 2. Er der i henhold til deklaration indbetalt overskud i anledning af salg af en ejendom, fragår dette i frigørelsesbeløbet. Er det indbetalte overskud større end frigørelsesbeløbet, udbetales den del af det overskydende beløb, der overstiger det oprindeligt ydede tilskud med tillæg af 25 pct., til sælgeren. Hidrører overskuddet fra flere overdragelser, fordeles beløbet mellem de tidligere ejere i forhold til størrelsen af de ved de pågældende afhændelser indbetalte overskud. Fremsættes begæring om frigørelse inden 1. juli 1966 udbetales den del af det overskydende beløb, der overstiger det oprindeligt ydede tilskud med tillæg af 25 pct., til sælgeren. Hidrører overskuddet fra flere overdragelser, fordeles beløbet mellem de tidligere ejere i forhold til størrelsen af de ved de pågældende afhændelser indbetalte overskud. Fremsættes begæring om frigørelse inden 1. juli 1966 udbetales den del af det overskydende beløb, der ligger under 125 pct. af det oprindeligt ydede tilskud, kontant til ejeren.

Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor et konstateret overskud henstår som et tilgodehavende for det offentlige med pant i ejendommen. Den nuværende ejers andel i det indbetalte overskud berigtiges ved nedskrivning af pantebrevets pålydende. De tidligere ejeres andel kan helt eller delvis berigtiges ved transport af det offentliges tilgodehavende.

Stk. 4. En tidligere ejer kan kræve sin andel i overskuddet udbetalt i overensstemmelse med reglerne i stk. 2 og 3, selv om den nuværende ejer ikke har fremsat begæring om ejendommens frigørelse. Kan en tidligere ejer eller dennes ægtefælle eller livsarvinger ikke findes, tilfalder hans andel det offentlige, jfr. § 4.

Kilde: Retsinformation.dk