Lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige. § 7
§ 7. Fremsættes flere af de i § 1 nævnte landes begæring om udlevering af samme person, skal der ved afgørelsen af spørgsmålet om, til hvilket land udlevering kan ske, særlig tages hensyn til tiden og stedet for og beskaffenheden af det eller de strafbare forhold, tidspunktet for begæringernes fremsættelse samt den pågældendes nationalitet og bopæl.
Stk. 2. Angår begæringerne om udlevering forskellige strafbare forhold, kan det som vilkår for udleveringen fastsættes, at den pågældende efter retsforfølgning og fuldbyrdelse af straf eller anden retsfølge i det ene land skal udleveres videre til det andet land.
Kilde: Retsinformation.dk