Lov om Stianlæg m.v. i Københavnsegnens grønne Omraader (Stiloven) § 5
§ 5. Erhvervelsen af de i § 2 omtalte Arealer søges gennemført ved Køb. Opnaas mindelig Overenskomst ikke , kan Ministeren lade foretage Ekspropriation. Herved følges tilsvarende Fremgangsmaade som foreskrevet i Forordningen af 5. Marts 1845 om Grundafstaaelser i Anledning af Jernbaners Anlæg. Ekspropriationen foretages af en Kommission, bestaaende af Overfredningsnævnets Formand - der ogsaa er Kommissionens Formand - samt 2 andre af Ministeren beskikkede Medlemmer; det ene Medlem beskikkes efter Indstilling af det paagældende Amtsraad. I Ekspropriationskommissionens Forhandlinger deltager desuden, men uden Stemmeret, en af vedkommende Kommunalbestyrelse dertil valgt: Repræsentant for den paagældende Kommune.
Tilsvarende Fremgangsmaade følges med Hensyn til Servitutpaalæg i Henhold til §§ 2 og 3 efter Ministerens nærmere Bestemmelse. Disse Servitutpaalæg skal have Gyldighed ikke alene over for Ejendommens Ejere og Brugere, men ogsaa over for Panthavere og andre Indehavere af Rettigheder i Ejendommene., ligegyldigt hvornaar saadan Ret over Ejendommen er erhvervet.
Kilde: Retsinformation.dk