Lov ang. Farten paa Gudenaa mellem Silkeborg og Randers. (Gudenåloven) § 5
§ 5. Ingen Bro maa herefter opføres over Aaen uden Indenrigsministeriets Tilladelse. Ved samtlige Broer kan til enhver Tid fordres saadanne Forandringer foretagne, som af Ministeriet og Forstanderskabet i Aafartens Interesse findes nødvendige. Omkostningerne ved disse Forandringer erstattes af Aakassen, men den senere Vedligeholdelse af de forandrede Broer paahviler Eierne. Er en Broeier ikke villig til efter Overeenskomst at foranstalte en Forandring iværksat, som i Henhold hertil maatte blive forlangt, kan Ministeriet lade Arbejdet udføre ved Aabestyrelsen. Dog skal Arbejdsplanen i saa Fald forinden meddeles Broeieren, som, hvis han anseer sig forurettet ved den Maade, hvorpaa den tilsigtede Forandring agtes gjennemført, kan forlange Spørgsmaalet herom afgjort af sagkyndige af Retten udmeldte Mænd.
Kilde: Retsinformation.dk