Lov om Statshaverne § 4
§ 4. Af Kongen udnævnes en Gartner ved de offentlige Lysthaver, navnlig Rosenborg, Frederiksberg og Fredensborg, og en Gartner ved Rosenborg Driverihave.
For at erholde en af disse Ansættelser udfordres, at Vedkommende har underkastet sig enten den forhen anordnede Kunstgartnerexamen, eller med 1ste Characteer har bestaaet Gartnerexamen, og, hvad Lysthaverne angaaer, tillige den særskilte Examen i Landskabsgartneri.
Enhver af foranførte gartnere er forpligtet til uden særligt Vederlag at modtage Gartner-Elever til Veiledning og Underviisning, ogsaa i de Enhvers specielle Fag vedrørende theoretiske Dele af Gartnerkunsten, samt at deeltage i Prøvelse af Gartnere, Alt efter Indenrigsministeriets nærmere Bestemmelse.
Gartnernes Gage fastsættes til 1000 Rbd. for hver, hvorhos Gartneren ved Lysthaverne istedetfor Diæter og som Godtgjørelse for Befordringsudgifter erholder 300 Rbd. aarlig. Desuden tillægges enhver af dem fri Bolig og den fornødne Jord til Dyrkning af Havesager til Huusholdningsbrug.
De fortiden ansatte Gartnere, som hidtil have været bedre lønnede, erholde som personligt Tillæg Forskjellen imellem Gagen efter nærværende Lov og deres tidligere Lønning.
Kilde: Retsinformation.dk