Bekendtgørelse af lov om efterskoler og frie fagskoler § 6 d

§ 6 d. Børne- og undervisningsministeren kan uanset § 6, stk. 1, nr. 5, godkende, at en efterskole kan anvende bygninger og arealer, som ligger på en småø, jf. stk. 2, og i samme kommune som efterskolen.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter følgende småøer: Agersø, Anholt, Askø inklusive Lilleø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for godkendelser efter stk. 1.

Kilde: Retsinformation.dk