Bekendtgørelse af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 24s

§ 24

Stk. 1. §§ 26 a, 26 c og 26 d i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. finder ikke anvendelse på forvaltere, som forvalter alternative investeringsfonde, der udsteder lån, og som blev oprettet inden den 15. april 2024. For sådanne forvaltere finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil den 16. april 2029.

Stk. 2. Indtil den 16. april 2029, hvor den nominelle værdi af de lån, der udstedes af en alternativ investeringsfond til en enkelt låntager, eller en alternativ investeringsfonds gearing overstiger de grænser, der fremgår af § 26 c, stk. 1-3, og § 26 d i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., må en forvalter, der forvalter disse alternative investeringsfonde, ikke øge denne værdi eller gearing. Såfremt den nominelle værdi af de lån, som en alternativ investeringsfond har udstedt til en enkelt låntager, eller en alternativ investeringsfonds gearing er under de grænser, der fremgår af § 26 c, stk. 1-3, og § 26 d i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., må forvalteren, der forvalter disse alternative investeringsfonde, ikke øge denne værdi eller gearing over disse grænser.

Stk. 3. §§ 26 a, 26 c og 26 d i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. finder ikke anvendelse på forvaltere, som forvalter alternative investeringsfonde, der udsteder lån, og som blev oprettet inden den 15. april 2024 og ikke rejser yderligere kapital efter den 15. april 2024.

Stk. 4. Uanset stk. 1-3 kan en forvalter, der forvalter alternative investeringsfonde, som udsteder lån, og som blev oprettet inden den 15. april 2024, vælge at være omfattet af §§ 26 a, 26 c og 26 d i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvis Finanstilsynet underrettes herom.

Stk. 5. § 26 b, stk. 1, og §§ 26 e-26 g i lov om alternative investeringsfonde m.v. finder ikke anvendelse på forvaltere, som forvalter alternative investeringsfonde, der har udstedt lån inden den 15. april 2024, for så vidt angår disse lån.

Stk. 6-8. (Udelades)

Stk. 9. Regler udstedt i medfør af § 5, stk. 7-10, og § 130, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 1. marts 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 5, stk. 9-12, og § 130, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. denne lovs § 2, nr. 10 og 54.

Stk. 10. (Udelades)


Lov nr. 1638 af 16. december 2025 (Ophævelse af national prospektgrænse, delvis ophævelse af forbud mod aktieklasser i finansielle virksomheder, forsikringsselskaber og fondsmæglerselskaber, ændring af offentliggørelseskrav ved optagelse til handel på en multilateral handelsfacilitet, styrkelse af Finanstilsynets uafhængighed m.v.)5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

Kilde: Retsinformation.dk