← Bekendtgørelse af lov om integrationsgrunduddannelse (igu)

§ Bekendtgørelse af lov om integrationsgrunduddannelse (igu) · kapitel 9 af 10

Kapitel 4 – Indberetning, administration og kontrol

LBK nr 466 af 16/04/2026

§ 13. Udlændinge- og integrationsministeren kan til brug for monitorering og opfølgning indhente oplysninger fra virksomheder, der ansætter udlændinge efter denne lov, og myndigheder om antal påbegyndte integrationsgrunduddannelsesforløb, forløbenes varighed m.v. Oplysningerne kan videregives til andre myndigheder i forbindelse med kontrol, opfølgning og sagsbehandling uden samtykke fra virksomheden og udlændingen.

Stk. 2. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om de oplysninger, der kan indhentes i medfør af stk. 1, og om videregivelse heraf.

§ 14. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om pligt for virksomheden til at anvende digital kommunikation, om oprettelse af en aftale, jf. § 7, og i forbindelse med ansøgning om udbetaling af bonus, jf. § 11.