Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 199
§ 199. Finanstilsynet kan endvidere helt eller delvis inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som forsikringsselskab i følgende tilfælde:
- Forsikringsselskabet gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af
a) denne lov, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder eller regler udstedt i medfør af disse love,
b) forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed,
c) forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter eller
d) forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
-
Forsikringsselskabet opfylder ikke kravene til at få en tilladelse i medfør af kapitel 3.
-
Virksomhed som forsikringsselskab påbegyndes ikke, senest 12 måneder efter at Finanstilsynet har meddelt virksomheden tilladelse.
-
Der udøves ikke forsikringsvirksomhed i en periode på over 6 måneder.
Afvikling
Kilde: Retsinformation.dk