Danskuddannelsesloven § 22

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 705 af 8. juni 2017 (Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge, krav om mellemkommunal aftale ved midlertidig boligplacering af flygtninge i en anden kommune m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2, 14, 19 og 24, § 2, nr. 5 og 6, § 3, nr. 1, og § 2 f i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2018.

§ 5

Stk. 1. (Udelades)

Stk. 2. Følgende S-kursister har ret til danskuddannelse i op til 3 år efter, at den pågældende første gang kunne påbegynde danskuddannelsen, jf. dog stk. 3 og 4:

  1. S-kursister, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden deltager i en danskuddannelse.

  2. S-kursister, som i perioden fra lovens ikrafttræden og frem til den 1. januar 2018 henvises til en danskuddannelse.

  3. S-kursister, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden modtager tilbud om 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i højst 1 år og 6 måneder, og som i forbindelse med lovens ikrafttræden indplaceres på en danskuddannelse.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tilbyder S-kursister, jf. stk. 2, som på grund af sygdom, barsel m.v. i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse, undervisning i en periode svarende til det tidsrum, hvor de har været afskåret fra at benytte sig af tilbuddet. Kommunalbestyrelsen tilbyder endvidere danskuddannelse efter 1. pkt. til udlændinge, der er eller har været i ustøttet beskæftigelse på mindst 30 timer om ugen, hvis udlændingens beskæftigelse og forhold i øvrigt har indebåret, at udlændingen i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at S-kursister, jf. stk. 2, som ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen inden for uddannelsesperioden, fortsat skal have tilbud om danskuddannelse.

Stk. 5. (Udelades)

Stk. 6. For flygtninge, som kommunen har anvist et midlertidigt opholdssted i en anden kommune inden den 1. juli 2017, har § 2, nr. 1, virkning fra og med den 1. januar 2018.


Lov nr. 686 af 11. juni 2024 (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, justering af sprogkravet og halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse i ægtefællesammenføringssager, etablering af en lukket opgavebank for danskprøver m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024

Stk. 2-8. (Udelades)


Lov nr. 1654 af 30. december 2024 (Arbejdspligt for borgere, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.


Lov nr. 469 af 14. maj 2025 (Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 51

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2. (Udelades)


Lov nr. 756 af 20. juni 2025 (Ændring af regler om bevarelse af opholdstilladelse som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, gennemførelse af EES-forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet og API-forordningen om indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2-7. (Udelades)


Lov nr. 1344 af 25. november 2025 (Mere intensiv kontrol med udlændinge uden lovligt ophold, forbud mod at føre motordrevet køretøj for visse udlændinge og udvidelse af anvendelsesområdet for knivloven m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2-8. (Udelades)


Lov nr. 1750 af 29. december 2025 (Reform af beskæftigelsesindsatsen, mere fleksible kontaktforløb og tilbud, afskaffelse af kravet om jobcentre, frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen, afskaffelse af ressourceforløb og revalidering m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 20

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2026, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udelades)

Udlændinge- og Integrationsministeriet, den 16. april 2026

Pernille Breinholdt Mikkelsen

/ Katrine Bang Nielsen

Kilde: Retsinformation.dk