← Ungdomsskoleloven

§ Ungdomsskoleloven · kapitel 13 af 14

Kapitel 5 – Klage m.v.

LBK nr 441 af 16/04/2026

§ 29. Klager over afgørelser, der er truffet af en ungdomsskolebestyrelse, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for kommunalbestyrelsen af de personer, organisationer eller myndigheder, som afgørelsen angår.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at visse afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen i henhold til stk. 1 kan indbringes for ministeren.

§ 29 a. Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.

§ 30. Undervisningsministeren kan inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove, yde tilskyd til konsulentvirksomhed samt forsøgs- og udviklingsarbejde.

§ 31. Undervisningsministeren kan fravige lovens bestemmelser, i det omfang det anses for påkrævet for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område.