Bekendtgørelse af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser § 3

§ 3. Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at en institution omfattet af denne lov kan varetage flere former for skole- og undervisningsvirksomhed efter denne lov, kombineret institution. Ministeren kan endvidere godkende, at en institution omfattet af denne lov også varetager skole- og undervisningsvirksomhed som fri kostskole og fri grundskole, kombineret institution. Godkendelse af en kombineret institution er betinget af, at institutionen opfylder betingelserne i lovgivningen for at varetage sådan virksomhed, og at institutionens værdigrundlag kan berettige kombinationen.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om kombinerede institutioner efter stk. 1, herunder om godkendelse til tilskud, krav vedrørende bygningsforhold, vedtægter og tilskud.

Kilde: Retsinformation.dk