Bekendtgørelse af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser § 27

§ 27. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem skolerne, kurserne og Børne- og Undervisningsministeriet, samt mellem skolerne og kurserne og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem skolerne og kurserne og brugerne af disse, herunder om anvendelse af digital signatur.

Kilde: Retsinformation.dk